Man orker ganske enkelt ikke folk, der undlader at ringe tilbage når man forsøger at komme i kontakt med dem.
Der er jo en idé i at man har slået “vis nummer” til på sin mobil. I stedet skal man ringe igen og igen for at få fat på en eller anden person, der føler sig for vigtig til at ringe tilbage.

Mobiltelefoni er så godt som gratis nutildags (Mit første mobilabonnement i 1990’erne kostede omkring 4,50 kr/minut) – så der er ikke noget argument for at undlade at ringe tilbage.

De dovne amøber går også glip af den fabelagtige leg, phone tag. Det er i øvrigt en leg man ikke orker alt for længe…