Jeg orker det ikke…
Jeg orker ikke at slæbe en sweater over hovedet i midten af juli.
Jeg orker ikke, at vi leger, et er sommer, og at der kun er vejr til at sidde inde med varm kakao og en bog.
Jeg orker ikke, at det ikke ser ud til at blive bedre.
Og jeg orker slet ikke, at jeg ikke kan tillade mig ikke at orke det, fordi de i Afrika helt bogstaveligt snart ikke orker længere ikke at få vand.
Århus Onsdag er faldet i kvalitet det seneste. I flere uger har jeg ledt efter annoncer, der lugtede af ægte desperation a’la “Vores øjne mødtes i bussen”. De findes desværre ikke rigtigt længere. Denne uge var der kun en mand, der mente at have et åndeligt fællesskab med en kvinde han lå i nærheden af på stranden en sommerdag – altså for et halvt år siden.
Man kan kun mindes svingledingle@hotmail.com – en lokal berømthed, der endda har fået sin egen Facebook-fangruppe.
Han havde en fast rotation af 3 velformulerede læserbreve:
Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller – de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det – selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495
Og en opfølgning på det første.
Kærlighedsbær (Allonge)
Er du enlig mor, så bliver dit brev skyllet ud i WC’et. Fornuftige mænd spilder ikke tiden på at feje op efter ufornuftige mænd, som piger har spildt tiden på. Du fortsætter med skvatmænd: utro, fartbøller, spritbilister, voldsmænd (hjernelamme kødhoveder), narkoskvat, hashrygere, khatgumlere, ludomaner, tyveknægte, hælere, plattenslagere kan ikke styre deres økonomi, svineri på straffeattesten, drankere, fodboldbøller, dyrker usikker sex og spreder kønssygdomme, hælder stoffer i pigers drink, kører pirattaxa, sælger ulovligt fyrværkeri. Der er næppe nogen, der kan overraskes, hvis det er noget rakkerpak, som piger har fisket op af pisrenden i nattelivsmiljøet. Piger, der går i seng med skvatmænd, bliver selvforskyldte enlige mødre. De ligger jo bare, som de har redt. svingledingle@hotmail.com Billetmrk. L18496
Og et tredje med klar besked, hvis nogen stadig skulle være i tvivl:
Kærlighedsbær
Enlig mor! Slap skede, rynket maveskind, bøvl med din ex, andre mænds børn rendende rundt imellem benene. Det er ikke et tilbud, du kan friste en stabil familiefarstype med. For alle os mænd, der behandler en pige ordentligt, vi har fortjent flere års fast parforhold, med en pige der har en stram skede og glat maveskind, inden vi får vores egen kernefamilie. Breve fra enlig mødre bliver skyllet ud i WC’et. Du forsætter med natklubsrakkerpak: utro, voldsmænd (børnene arver sikkert deres fars dårlige begavelse), har kønsygdomme, narkotabere, etc. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L18920
Hvad bliver der af svadaer som disse? Nu er det kun kedelige og almindelige, småplatte kontaktannoncer. Jeg orker det ikke.
Foto: Island Vittles
I dag kan man læse, at bl.a. Vejen, Middelfart og Fredensborg Kommuner er skeptiske overfor deres eget GPS-forsøg, fordi GPS’erne ikke virker ordentligt inde i en skov og i en bus.
Nej, men sjovt nok baserer GPS sig på satellitter, der sender et signal ned på jorden – og sjovt nok virker det ikke, hvis der er en skærm af metal (kaldet en bus) eller nogle træer, der spærrer for signalet.
Det giver jo sig selv. Hvorfor skal der komme nyheder ud af sådan noget? Jeg orker det ikke.
Busturene til universitetet forløber normalt ganske fredeligt. De fleste ved jo udemærket godt, hvordan man opfører sig. At man fx ikke spænder ben for de andre passagerer, forsøger at rage på dem, giver dem fingeren, kaster sig rundt i bussen, råber mm. Men manglen på forståelse for god social opførsel var åbenbart ikke feset ind på lystavlen hos de børn, som jeg uheldigvis måtte udholde i bussen på vej ind til universitetet i dag. Børnene kastede sig rundt, støjede, og en enkelt formastede sig til at smække sin arm ud foran mig, mens hun smilede ondskabsfuldt. Pædagogerne reagerede på intet tidspunkt. De sad vel og tænkte på deres næste kop te og Digestive kiks. Kombinationen af pædagoger uden faglig stolthed og et uopdragent barn er om muligt jordens dårligste cocktail. Jeg orker ikke, når mennesker ikke orker deres job. Sig dog noget til ungen! Hvorfor skal vi andre finde os i hendes uopdragenhed? Jeg orker ikke at opdrage andres børn – selvom det til tider er utroligt fristende – eller gøre deres arbejde. Da slet ikke i en eksamensperiode, hvor jeg i forvejen har nok at tænke på.
Desværre virker det som om, at manglen på opdragelse af sine børn er en generel tendens. Hvordan skal de børn nogensinde lære at begå sig sammen med andre mennesker, hvis deres forældre eller pædagoger ikke stopper den dårlige opførsel og indfører konsekvenser for ungerne?
Over skriften burde vel være Overforkælede piger i junglen, men nu vil jeg jo ikke være sexistisk og kun hænge unge piger ud.
Pjat ville egentlig gerne hænge dem ud, men har endnu ikke set programmet, så vælger for en gangs skyld at holde mine fordomme for mig selv.
Lad mig hellere brokke mig over TV2 som bruger sendefladen på at belønne en flok unge piger med deres livs tur til Borneos jungle. En udfordrende tur, der skal give dem færdigheder til at kunne klare sig selv i livet fremover.
De jeg var ung hed det en dannelsesrejse, eller et fjumreår om man ville. Men det var en tur som man selv sparede op til, hvilket var lige så dannende.
Disse unge piger får turen foræret, hvad lærerigt er der i det? Endnu engang er de jo bare forkælet.
De er selvfølgelig heldigere stillet end deres jævnaldrende, der ligeledes vil på sådan en bekosteligtur efter endt ungdomsuddannelse.
De “almindelige” unge må se mulighederne for at komme ud og rejse er stærkt reduceret. Både af politiske grunde og samt det reducerede antal arbejdspladser for ufaglærte.
Men tilbage til sagen, jeg orker ikke at man vælger at fylde sendefladen med sådan engang pis, det er formentlig bare Paradise og Sunny Beach uden alkohol, hvor vi skal se unge selvcentrede mennesker udsættes for psykiske belastninger.
Jeg er selvfølgelig villig til at undskylde i tilfælde af at TV2 overrasker og laver et indholdsrigt program.
Den anden dag havde jeg en fridag og havde besluttet mig for at jeg ville en tur ind i byen.
Som altid var jeg lige kort forbi diverse tele- og elektronikforretninger, for bare lige at se hvad der rørte sig for tiden.
Jeg står i en telebutik. En Telenor hvis vi skal nævne navne.
Jeg står og kigger på lidt tilbehør til min telefon da “Svend Bent” kommer ind i butikken.
Det lette offer for en telefonsælger.
“Svend Bent” er selvfølgelig ikke hans rigtige navn men vi har valgt at omdøbe ham for hans egen privatheds skyld. Han lignede én der hed “Svend Bent”.
Anyways, Svend Bent går direkte hen til skranken og siger “Ah ska hæ jæn ny tlfon”
Rigtig jyde uh fra Åh land
Telenor telefonsælgeren går lige i flæsket på ham.
På bordet ligger en annonce på en smartphone som de kører kampagne på.
Hajen: “Hva med den her?”
Svend Bent: “Jae, er det en god telefon til mig?” spørg Svend Bent
Hajen: “Det er ihvertfald en af de nyeste og smarteste vi har”
“Og du kan få den for kun 1100 kr.”
Svend Bent: “Nå…. Ja…. Jamen så lad mig få den”
Hajen: “Ja og så får du et abonnement med, med fri tale, fri data og fri SMS og MMS til kun 599 om måneden”
Svend Bent: “Nå, ja, jamen det er nok fint nok”
Hajen: “Ja skal jeg ikk lige gør sådan én klar til dig?”
Svend Bent: “Jooh, gør du det”
HALLO…. Kære Sælger-fyr… Har du ikk hørt om “BEHOVSAFDÆKNING”…
Hvem siger at Hr. Svend Bent har brug for et abonnement til 599 som inkluderer alt dette?
Orker sådan nogle typer….
En anden situation. Jeg havde en fridag og tænkte, jeg vil da lige ind og tjekke den nye iPad 2 ud inde i Fona så jeg kører ind i byen men havde ikke lige tænkt på hvornår Fona åbnede så jeg kom 5 min for tidligt derind – jeg står derfor pænt på afstand og venter de 5 min til Fona åbner.
En dame kommer og stiller sig lige foran døren og venter på at de åbner dørene.
Da de endelig åbner styrter damen ind og peger på en MacBook Air og siger ordret “Jeg skal ha’ den dér”…
Igen burde sælgeren ha indledt en samtale med kunden om, hvilken model og konfiguration kunden har behov for, men i stedet henter han blot en tilfældig MacBook Air op fra kælderen. Jeg stod i afstand så jeg kunne høre deres samtale fra start til slut og på INTET tidspunkt var han inde på hvad hun havde behov for eller hvad hun skulle bruge den til.
I stedet begyndte han en længere salgstale for at sælge hende en dyr ekstra forsikring.
SUK
Jeg orker ikke sælgere af denne kaliber.
ps: orker ikke at læse korrektur
Jeg holder meget af at køre i tog, og sidder sædvanligvis i stillekupéen – så har man retten til at vrisse af de mennesker, der larmer, og for det meste har man fred og ro, så man kan koncentrere sig og udnytte tiden.
Men i et fredags-lyntog var der så proppet, at jeg ikke kunne få en stilleplads, og derfor måtte jeg ty til de almindelige pladser. Det orker jeg isoleret set ikke, fordi jeg skulle sidde og glo på to snavende efterskoleteenagere – den ene havde så mange bumser, at det var ubehageligt for min synsnerve.
Men i Vejle havde 13 kvinder – ulykkens tal – booket pladser, så de kunne sidde og plapre. En almindelig kupé bliver lynhurtigt til en hønsegårdskupé. Og så snart togets rullende bodega kom forbi, skulle de have hvidvin – som om de ikke var kåde nok i forvejen. Resten af turen var et væld af opgivende blikke fra mine medpassagerer.
Hvad skal man gøre i sådan en situation? Give sig til at råbe ad dem?
Jeg orker det ikke.
Her på redaktionen elsker vi at læse, når folk er unødigt grove overfor andre mennesker. Og i den forbindelse er Ekstra Bladets debatsektion, Nationen!, en sand guldgrube. Den rummer folk, der med ubehøvlet sprog chikanerer de andre brugere. Skønt!
Tag nu dette eksempel på, hvordan nogle af brugerne med enkle virkemidler formår at afspore debatten fuldstændigt:
Ekstra Bladet - Caroline er stadig dansker
Jeg er netop flyttet ind hos min kæreste. I den forbindelse fik jeg hjælp af svigermekanikken til flytningen, hvilket jo er dejligt nok, da jeg dermed har sparet nogle penge på flytningen. Spørgsmålet er så bare, om det egentlig ikke var en dyrt købt flytning? Min svigermor er typen, der siger sin mening uden at tænke over, om hun sårer andre mennesker, eller om de overhovedet gider at høre hendes mening. Derudover betragter hun andres ting som potentielle genbrugsbutiksgenstande eller affald, dvs. at hun enten sorterer ting som værende bras, der skal ud, eller også skal det bare sendes til genbrug – og gerne den butik, hun selv står i. Konceptet med at beholde sine genstande, når man flytter, er åbenbart ukendt for hende. Inden flytningen blev jeg advaret om dette, men var naiv nok til at tro, at jeg nok kunne ignorere hendes spydigheder.
Under hele flytningen måtte jeg udstå en række kommentarer om, hvor meget bras jeg har (en hentydning til mine mange bøger og mit køkkengrej); at mennesker, der ikke gider at gå i haven ikke burde være husejere (en kommentar, der kom efter, at jeg svarede ’nej’ på et spørgsmål om, hvorvidt jeg holder af at gå i haven – og ja, jeg bor i hus nu); samt spørgsmål a la ”Laver du aldrig dansk bøf (red.: hakkebøffer)?”. Sidstnævnte spørgsmål dukkede op to gange, da vi lavede mad. Først blev det besvaret med et ”nej, det gør (min kæreste)”, og derefter, da hun insisterede på at stille det nøjagtigt samme spørgsmål igen, fordi hun åbenbart følte, at det var nødvendigt at udfritte mig om min madlavning, måtte jeg jo sige det samme ”Nej, det gør (min kæreste)”. Hun reagerede med et ”Nåh!”. Kvinden har nu stemplet mig som værende underlig, fordi jeg hellere vil bruge oksekødet til andre ting end hakkedrenge – og det bliver ikke bedre af, at hun nu ved, at jeg ikke bruger margarine eller smør. Føj, hvor er jeg bare underlig og udansk. Hardcore nordjyde bliver jeg i hvert fald aldrig. Hver eneste kommentar eller spørgsmål bidrager gradvist til, at bærret fyldes og til sidst flyder over. Jeg er i slutningen af dagen godt og grundigt vred og frustreret over, at hun på intet tidspunkt tænker over, at hun fornærmer mig, men fortsætter med at sige sin mening – for det har hun jo ”ret til”, som hun så smukt sagde det, da jeg konfronterede hende med, hvordan hendes ytringer påvirkede mig. Ytringsret har åbenbart spredt sig fra Muhammed-sagen til svigermors i forvejen lange liste over ”rettigheder”.
Yderligere har hun den uvane at komme med ”råd” (læs: ordre) til, hvordan man bør føre sit liv, indrette sin bolig mm. Kvinden har ikke forstået, at hendes søn er voksen, har en kæreste og gerne selv vil bestemme. Det må vel nærmest være det klassiske kerneproblem omkring kvinders svigermødre. Moren har ikke fattet, at der er en ny høne i gården. Men hendes behov for indblanding kan selvfølgelig skyldes, at hun er pensionist og derfor ikke har andet at lave.
Og nu vil jeg ikke høre historier om, hvor gode og søde jeres svigermødre er – for helt ærligt orker jeg ikke det faktum, at nogle har været heldigere end jeg. Derudover tror jeg ikke på jer. De søde svigermødre findes jo ikke i den virkelige verden.
