Et retrospektivt indlæg

Det er på tide at skrue tiden tilbage og tænke på de ting, der figurerer på vores all-time-least-favourite-lister over anti-orkning gennem barndommen.

Én ting, jeg aldrig har tilgivet verden for, er tilblivelsen af det hæslige pelsdyr Diddl. Den byldebefængte lille gnaver forfulgte mig konstant gennem 7-9. klasse i kraft af (primært pigers) penalhuse, skoletasker og T-shirts. Hvorfor en disproportioneret hvid mus, der lider af elefantitis kan fascinere og tryllebinde en hel generation af unge hunkønsvæsener (der ellers hovedsageligt skrev “Korn” og “Limp Bizkit” på deres East Pak-tasker) er mig en gåde.

Den designer-tegner-animator-despot, der står med ansvaret for undfangelsen af dette misfoster kommer til at tilbringe yderligere 60 dage i skærsilden på grund af denne Diddl (*YUK*)

.. og når man langt om længe tror sig sikker for djævleynglets indflydelse, hvilket motiv finder man mon så på en kaffekop i kollegiekøkkenet? Gæt selv (et hint: jeg orker det ikke!)

Find selv på flere emner, der kan tages op under det nystartede retrospektive “jeg orker det ikke”-tema.

2 thoughts on “Et retrospektivt indlæg

  1. Frygteligt. Traumet må bunde i at du har fået et kærestebrev skrevet på Diddl-brevpapir, som du måtte give afslag på – og tøsen græd sig i søvn samme aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *