Tro ikke, at det at jeg ikke har postet noget i umindelige tider, er udtryk for at jeg orker mere end jeg før gjorde, – ja det er faktisk udtryk for det modsatte, at jeg ikke engang har orket at skrive om ting jeg ikke orker.
Megen galde, surhed og mangel på orken har alt, alt for længe været undertrykt. Nu får det frit løb i en top tre (3!) over ting jeg ikke orker. Here we go! (til folk der tænker “når han starter med 3 og ender med 1, er det så fordi det er en nedtælling?”, “ja hvis du synes, men jeg orker ikke at tage stilling til det”).

3. Istandsættelse af lejlighed.
Hvem fanden har fundet på at når man fraflytter sin lejlighed skal man sætte skidtet i stand? Jeg har hverken ødelagt eller smadret nogetsomhelst i min nu tidligere lejlighed, men er alligevel tvunget til at både male og slibe gulvet. Har jeg nogensomhelst forudsætning for at slibe et gulv? Nej, det har jeg ikke. Overhovedet.
Min meget sympatiske vicevært får det at slibe et gulv, til at lyde som det absolut letteste i verden. Jeg har ingen fucking ide om hvordan man gør makker. Jeg ved knap nok hvor Silvan ligger altså.
Lad det være sagt, jeg har altid været typen der gerne betaler sig ud af situationer som den jeg netop har beskrevet. Og det har jeg også gjort denne gang. Ellers ville jeg fandme ikke orke det.

2. Networking, bonding, bridging, (indsæt selv smart buzzord, din selvfede kommunikations-/marketings-/reklamemand)
Det her burde faktisk være nummer ét for hold da kæft hvor er jeg træt af folk der bruger vendinger som dem i overskriften umiddelbart herover.
Networking? Hvad fanden er dét? Jeg har prøvet at ignorere det lort i flere år, siden jeg første gang stødte på det, men det er som en sygdom folk bare slubrer i sig som varm tomatsuppe (eller noget andet der smager bedre, vælg selv). Der er folk der bruger så meget energi på at kende de “rigtige” mennesker og bruge deres “kontakter” til at avancere og promovere sig selv, for at blive endnu mere selvfede og få det rigtige job og brække sig på Luux’s toilet en tidlig lørdag morgen. Jeg ved i derude og jeg orker jer ikke.

1. Folk på racercykler der fylder hele cykelstien
Jeg kan godt forstå hvorfor folk på de der store sataner af christianiacykler er genstand for en til tider relativt hadsk stemning på de københavnske cykelstier. De fylder pissemeget og ligegyldigt hvor meget de trækker ind til siden er det vanskeligt at passere dem.
En gruppe cyklister som imidlertid pisser mig langt mere af, og som efterhånden har gjort det længe, er folk på racercykler der cykler i venstre side af cykelstien (læs: overhalingsbanen) og som pure nægter at trække ind til højre, selvom man signalerer at man gerne vil overhale dem. For de kører jo på racercykler, og gud forbyde at en helt almindelig dødelig cyklist på en gammel herrecykel kunne overhale dem. Jeg orker jer simpelthen ikke.