Efterlysning. Fra Århus Onsdag 3. november 2010

Jeg orker ikke, hvis kvinder prøver at få sig selv til at stå i et bedre lys dagen derpå.
Man kan læse denne nok så sympatiske historie om kvinden, der har glemt sin cykel. Men hvad er der i virkeligheden sket?

Rekonstruktion (baseret på denne efterlysningsnotits)

En kvinde tager ned på Sherlock Holmes (i øvrigt et udmærket værtshus i Århus), og drikker sig sanseløst beruset. To fyre og en anden kvinde møder hende, og aftaler at tage med fyrene hjem. Åbenbart er kvinden for spritstiv til at forstå hvor hun kører hen – nårh ja, hun fanger lige hvilken bydel hun havner i. Af uransalige årsager er hun i stand til at få sin cykel med på taxaen. Og selv næste dag er hun stadig så besoffen, at hun ikke evner at se ud af sine øjne for at registrere hvor hun har overnattet – hun må enten have taget en bus, en taxa eller være gået hjem. Mest bemærkelsesværdigt omkring denne kvindes ve og vel er, at det tager hende en måned at opfange, at hun mangler sin cykel.

Hvordan kan vi have sådanne mennesker gående frit omkring? Hun kan jo hverken tage vare på sig selv eller sin cykel. Og stadig bilder hun sig ind, at hun bare har været uheldig. Jeg orker det ikke!

Ét eneste lyspunkt indeholder hendes historie: Det er lidt overmodigt at udleve sådan en kongebrandert på Sherlock Holmes, for så at forskertse sin cykel.