Lad mig først gøre det klart, at jeg ikke taler om sort arbejde (For det orker jeg bestemt heller ikke).

Det er nok nemmest at lave en situationsbeskrivelse. I Matematisk Kantine har de et bredt udvalg af nærende kost (her kan nævnes at en stor andel af deres opskrifter indeholder margarine som primær ingrediens). Men når man så kommer gennem de uforholdsmæssigt lange køer, må man sande, at der skal betales for varen. Det kender vi jo alle.

Man nærmer sig kantinedamen som trykker hastigt på sit kasseapparat (i øvrigt hurtigere end de fleste matematikstuderende kan benytte deres lommeregner) – og når hun så siger et beløb, der aldrig svarer til hvad man har i småpenge, giver man hende lidt for mange penge (i vished om at både damen og jeg er enige om at der ikke er tale om drikkepenge). Hun skal så til at give mig mine byttepenge – så i samme øjeblik som hun finder mønterne i kassen, rækker jeg venligt hånden frem. MEN NEJ! Hun lægger dem ikke i min hånd, men i en brun, tilsnusket træskål, der ligner sløjdarbejde fra 3. klasse – enhver forælders julegaveønske #1.
Jeg får jo slidgigt og smitsomme sygdomme af den ubehagelige bevægelse det er at skulle dreje hånden 180°. Jeg orker det ikke!