Parkeringssnyltere

Nu er mit mål fuldt! Jeg orker ikke mere… Jeg kører i Bilka for at handle ind til nytårsmenuen. Godt nok bor jeg meget tæt på og kunne sagtens være cyklet eller gået, men da jeg skal have mange ting, blandt andet en kasse øl, vælger jeg at køre i Magda, min fantastiske peugeot! Kl. er 10.13 da jeg kører ind på parkeringspladsen og jeg tænker straks, at det måske alligevel ikke var klogt at komme lige her ved åbningstid. Overvejelserne var da også mange, inden jeg kørte derover – skulle jeg vente til senere på dagen, måske endda lige før lukketid, hvor der som regel er lidt færre mennesker? Men nej, jeg vælger en tidlig start – vil ikke risikere, at de er løbet tør for bordbomber, champagnepoppers (hvad er nu det for et navn? Jeg orker ikke smarte navne til en lille plasticflaske fyldt med papirsstrimler og med en snor til at hive i så den kan sige bang…) ruccola og toiletpapir. Der er så mange mennesker i forretningen, at jeg opgiver at have vognen med mig hele tiden og sætter den på et lidt afsides sted for derefter at smyge mig ud og ind mellem de andre kunder, mens jeg indsamler diverse varer og med passende mellemrum vender tilbage til vognen, hvor jeg langsomt er ved at have opbygget mig et fint forråd. Jeg er stadig fyldt af overskud og venter gerne på, at en familiefar med to små børn i vognen kan komme til at køre mod strømmen… Men bliver dog lettere irriteret når – især – gamle mænd fuldstændigt vælger at overse denne høflighed og maser sig ind foran mig og familiefædrene (frasen “ungdommen nu tildags” er SÅ misvisende). Den gamle dame, der vælger at tage en smagsprøve på vodka, mens hun parkerer sin vogn på tværs af en af de travleste OG smalleste gange er også med til at sætte min tålmodighed på prøve… Men jeg har dog stadig så meget overskud, at jeg sludrer med en dame om, hvor flormelisen står og henter en pakke flormelis til hende, da hun er kommet til at stille sig i kø uden at få det med fra den anden side af hylden… Flink, ung og let til bens er man vel?! Så efter at være blevet skubbet til, mast mellem indkøbsvogne, flere gange at have gået udenom hele gange, fordi folk partout skal stå med vognen på tværs, hænge ind over den, sludre med naboen, de tilfældigvis har mødt, eller kysse på den kæreste, som de alligevel skal hjem og kysse på om lidt, ja så når jeg forholdsvis helskindet igennem butikken – og har da også stadig mit gode humør.

Jeg skal så bare lige over til fiskehandleren i Rosengårdcentret. Dér er parkeringspladsen fuldstændig fyldt op! Der er endnu flere biler end i dagene op til jul og hjemmeværnsmændene i deres frække (?) uniformer og lækre gule veste er endnu ikke på deres pladser… Jeg kører fortvivlet rundt… skal jo bare lige ind og hente 200 g laks til lidt sushi og orker derfor ikke at parkere helt nede i den anden ende af centeret. Lidt amerikaner er der vel i os alle?

Jeg opdager pludselig at en mor er ved at læsse en vognfuld varer samt to små børn ind i sin bil. Jeg venter gerne på en plads, så blinker til venstre og gør klar til at køre ind på pladsen, når hun kører. Det tager dog noget tid, inden hun er klar. Først børnene ind i bilen, så varerne. Så skal vognen køres på plads – hun er jo en pligtopfyldende kvinde. Og nu er det jeg begynder at ane katastrofen… For en lille, grim bil – ældre end Magda og i hvert fald mere beskidt – med to unge mennesker kommer kørende mod mig. Der sidder en fyr og en pige i bilen, vel sidst i 20’erne. De hyggesnakker og holder lidt før pladsen, hvor moren nu er ved at vende tilbage til sine børn… Jeg tænker, de ikke har opdaget, at jeg holder i venteposition. Men jo – da jeg peger på pladsen begynder de at grine… Og mine værste anelser bliver til virkelighed, da moren kører ud og de drøner ind på pladsen – lige foran mig! Hold kæft hvor jeg ikke orker den slags mennesker!! Ikke nok med de tog pladsen, som jeg pænt havde ventet på i omkring 5 minutter – men de gør det, mens de griner hånligt. Må indrømme min hånd fandt hornet og at jeg råbte nogle grimme ord! Desværre var det nok mest Magda, der hørte disse skældsord! Men jeg orker det bare ikke!

Vi skal nu IKKE ha sushi – i hvert fald ikke med laks… orkede ikke at finde en anden parkeringsplads. Men godt nytår til alle!

2 thoughts on “Parkeringssnyltere

  1. Overvejede at ridse bilen – men turde ikke – tænk nu hvis de havde taget min nummerplande!! Og efter jeg gav dem fingeren (hmm – det gjorde du vel ikke, Dorthe!!! Ved ikke lige, hvad der gik af mig – måske alle skubbene i Bilka alligevel havde sat sine spor?)… Ja, så ville de nok ikke være i tvivl om, det var mig ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *