Svigermødre

Jeg er netop flyttet ind hos min kæreste. I den forbindelse fik jeg hjælp af svigermekanikken til flytningen, hvilket jo er dejligt nok, da jeg dermed har sparet nogle penge på flytningen. Spørgsmålet er så bare, om det egentlig ikke var en dyrt købt flytning? Min svigermor er typen, der siger sin mening uden at tænke over, om hun sårer andre mennesker, eller om de overhovedet gider at høre hendes mening. Derudover betragter hun andres ting som potentielle genbrugsbutiksgenstande eller affald, dvs. at hun enten sorterer ting som værende bras, der skal ud, eller også skal det bare sendes til genbrug – og gerne den butik, hun selv står i. Konceptet med at beholde sine genstande, når man flytter, er åbenbart ukendt for hende. Inden flytningen blev jeg advaret om dette, men var naiv nok til at tro, at jeg nok kunne ignorere hendes spydigheder.
Under hele flytningen måtte jeg udstå en række kommentarer om, hvor meget bras jeg har (en hentydning til mine mange bøger og mit køkkengrej); at mennesker, der ikke gider at gå i haven ikke burde være husejere (en kommentar, der kom efter, at jeg svarede ’nej’ på et spørgsmål om, hvorvidt jeg holder af at gå i haven – og ja, jeg bor i hus nu); samt spørgsmål a la ”Laver du aldrig dansk bøf (red.: hakkebøffer)?”. Sidstnævnte spørgsmål dukkede op to gange, da vi lavede mad. Først blev det besvaret med et ”nej, det gør (min kæreste)”, og derefter, da hun insisterede på at stille det nøjagtigt samme spørgsmål igen, fordi hun åbenbart følte, at det var nødvendigt at udfritte mig om min madlavning, måtte jeg jo sige det samme ”Nej, det gør (min kæreste)”. Hun reagerede med et ”Nåh!”. Kvinden har nu stemplet mig som værende underlig, fordi jeg hellere vil bruge oksekødet til andre ting end hakkedrenge – og det bliver ikke bedre af, at hun nu ved, at jeg ikke bruger margarine eller smør. Føj, hvor er jeg bare underlig og udansk. Hardcore nordjyde bliver jeg i hvert fald aldrig. Hver eneste kommentar eller spørgsmål bidrager gradvist til, at bærret fyldes og til sidst flyder over. Jeg er i slutningen af dagen godt og grundigt vred og frustreret over, at hun på intet tidspunkt tænker over, at hun fornærmer mig, men fortsætter med at sige sin mening – for det har hun jo ”ret til”, som hun så smukt sagde det, da jeg konfronterede hende med, hvordan hendes ytringer påvirkede mig. Ytringsret har åbenbart spredt sig fra Muhammed-sagen til svigermors i forvejen lange liste over ”rettigheder”.
Yderligere har hun den uvane at komme med ”råd” (læs: ordre) til, hvordan man bør føre sit liv, indrette sin bolig mm. Kvinden har ikke forstået, at hendes søn er voksen, har en kæreste og gerne selv vil bestemme. Det må vel nærmest være det klassiske kerneproblem omkring kvinders svigermødre. Moren har ikke fattet, at der er en ny høne i gården. Men hendes behov for indblanding kan selvfølgelig skyldes, at hun er pensionist og derfor ikke har andet at lave.
Og nu vil jeg ikke høre historier om, hvor gode og søde jeres svigermødre er – for helt ærligt orker jeg ikke det faktum, at nogle har været heldigere end jeg. Derudover tror jeg ikke på jer. De søde svigermødre findes jo ikke i den virkelige verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.