Ungdomshuset er ryddet

Jeg orker bare ikke at TV2 News har ansat værter, der formidler nyhederne så uendeligt dårligt. Det er virkelig tragisk at se på. Det passer dog med at jeg går i seng og slår 15 minutters sleep timer på tv’et til – og samtidig kører TV2 News i 15-minutters intervaller.
Lige præcis ved rydningen af Ungdomshuset, som Konservativ Ungdom hoverer over, har jeg fået en idé: I sådanne Breaking News-situationer burde de ansætte folk, der kan kommentere fornuftigt som tingene udvikler sig. Ingen tvivl om at Kurt Thyboe ville være den bedste kandidat til jobbet!

Til de lidt mere rolige nyheder ville en genansættelse af Jørgen Leth være på sin plads.

Indtil de to kommer på lønningslisten, orker jeg ikke kanalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *