Jeg vil nu gøre noget så uhyre sjældent set som at tage sorgerne på forskud, som man siger. Jeg vil skrive om hvad jeg ikke orker der skal ske imorgen. Ifølge politiken.dk strejker busserne imorgen. Og gad da vide om lige netop dén busstrejke ikke også skulle berøre Movias hjertebarn, linje 5A? Jo det ku jeg da forestille mig den skulle. Godt nok! Nu er det anden gang jeg tillader mig at skrive om oplevelser der i en eller anden grad har noget med busdrift at gøre. Spændende? Ja!

Og hvorfor er dét med busserne så, så elendigt spændende og ikke-orkbart at undertegnede bare må skrive endnu en post om det? Det kan der være flere grunde til, og jeg vil ikke komme ind på nogen af dem.

To the point: Busserne strejker! Hvad betyder det? At jeg skal op på hvad min højtærede morfar ville have kaldt for “jernhesten” og trampe i pedalerne som de unge siger. Hvad er problemet i dét? Problemet er at jeg ganske enkelt ikke orker det. Nu hvor vi er ved emnet i denne uforholdsmæssigt indholds- og strukturløse post, vil jeg gerne klage over at jeg sidste gang busserne strejkede (for det er ikke første gang, og det ved i godt) stod høj og ranglet som jeg er og ventede i 15 satans lange minutter ved Nørrebro station. Og dét ville i sig selv ha været okay, hvis solen havde stået højt på himlen og jeg havde haft en Kung Fu-is i kæften, men det var nuengang regnvejr og jeg var kommet for sent op. Nå ja, dét med de 15 minutter.. altså, hvis i absolut skal strejke (og det skal i åbenbart) så gør mig dog i det mindste opmærksom på det. Jeg ved ikke hvordan i har tænkt jer at gøre det (og det ved i garanteret heller ikke).

For de læsere der ikke har orket at læse hele denne usandsynligt lange post, så er det denne gang noget så jordnært om busstrejker vi ikke orker og/eller bryder os om. Endnu engang vil jeg tage mig selv i forsvar inden der er nogen der forsøger at angribe mig for ikke at have gennemtænkt min argumentation (har jeg overhovedet argumenteret for noget..): Jeg kan da godt se at buschauffør-jobbet ikke ligefrem er “the shit” blandt de unge (og sikkert heller ikke hos særlig mange andre aldersgrupper), og lønnen er uden tvivl proportionelt ussel med den mængde anseelse man anskaffer sig ved et finere middagsselskab når man fortæller at ens nye arbejdsgiver hedder Movia. Bottom line, giv dem mere i løn eller find en anden løsning (robotchauffører..?) – jeg er ligeglad hvem der taber på skidtet, bare det ikke er mig (..der skal cykle – for det orker jeg ikke).