Top tre over ting jeg ikke orker

Tro ikke, at det at jeg ikke har postet noget i umindelige tider, er udtryk for at jeg orker mere end jeg før gjorde, – ja det er faktisk udtryk for det modsatte, at jeg ikke engang har orket at skrive om ting jeg ikke orker.
Megen galde, surhed og mangel på orken har alt, alt for længe været undertrykt. Nu får det frit løb i en top tre (3!) over ting jeg ikke orker. Here we go! (til folk der tænker “når han starter med 3 og ender med 1, er det så fordi det er en nedtælling?”, “ja hvis du synes, men jeg orker ikke at tage stilling til det”).

3. Istandsættelse af lejlighed.
Hvem fanden har fundet på at når man fraflytter sin lejlighed skal man sætte skidtet i stand? Jeg har hverken ødelagt eller smadret nogetsomhelst i min nu tidligere lejlighed, men er alligevel tvunget til at både male og slibe gulvet. Har jeg nogensomhelst forudsætning for at slibe et gulv? Nej, det har jeg ikke. Overhovedet.
Min meget sympatiske vicevært får det at slibe et gulv, til at lyde som det absolut letteste i verden. Jeg har ingen fucking ide om hvordan man gør makker. Jeg ved knap nok hvor Silvan ligger altså.
Lad det være sagt, jeg har altid været typen der gerne betaler sig ud af situationer som den jeg netop har beskrevet. Og det har jeg også gjort denne gang. Ellers ville jeg fandme ikke orke det.

2. Networking, bonding, bridging, (indsæt selv smart buzzord, din selvfede kommunikations-/marketings-/reklamemand)
Det her burde faktisk være nummer ét for hold da kæft hvor er jeg træt af folk der bruger vendinger som dem i overskriften umiddelbart herover.
Networking? Hvad fanden er dét? Jeg har prøvet at ignorere det lort i flere år, siden jeg første gang stødte på det, men det er som en sygdom folk bare slubrer i sig som varm tomatsuppe (eller noget andet der smager bedre, vælg selv). Der er folk der bruger så meget energi på at kende de “rigtige” mennesker og bruge deres “kontakter” til at avancere og promovere sig selv, for at blive endnu mere selvfede og få det rigtige job og brække sig på Luux’s toilet en tidlig lørdag morgen. Jeg ved i derude og jeg orker jer ikke.

1. Folk på racercykler der fylder hele cykelstien
Jeg kan godt forstå hvorfor folk på de der store sataner af christianiacykler er genstand for en til tider relativt hadsk stemning på de københavnske cykelstier. De fylder pissemeget og ligegyldigt hvor meget de trækker ind til siden er det vanskeligt at passere dem.
En gruppe cyklister som imidlertid pisser mig langt mere af, og som efterhånden har gjort det længe, er folk på racercykler der cykler i venstre side af cykelstien (læs: overhalingsbanen) og som pure nægter at trække ind til højre, selvom man signalerer at man gerne vil overhale dem. For de kører jo på racercykler, og gud forbyde at en helt almindelig dødelig cyklist på en gammel herrecykel kunne overhale dem. Jeg orker jer simpelthen ikke.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 1 svar

Busstrejker? Fuck nu af!

Jeg vil nu gøre noget så uhyre sjældent set som at tage sorgerne på forskud, som man siger. Jeg vil skrive om hvad jeg ikke orker der skal ske imorgen. Ifølge politiken.dk strejker busserne imorgen. Og gad da vide om lige netop dén busstrejke ikke også skulle berøre Movias hjertebarn, linje 5A? Jo det ku jeg da forestille mig den skulle. Godt nok! Nu er det anden gang jeg tillader mig at skrive om oplevelser der i en eller anden grad har noget med busdrift at gøre. Spændende? Ja!

Og hvorfor er dét med busserne så, så elendigt spændende og ikke-orkbart at undertegnede bare skrive endnu en post om det? Det kan der være flere grunde til, og jeg vil ikke komme ind på nogen af dem.

To the point: Busserne strejker! Hvad betyder det? At jeg skal op på hvad min højtærede morfar ville have kaldt for “jernhesten” og trampe i pedalerne som de unge siger. Hvad er problemet i dét? Problemet er at jeg ganske enkelt ikke orker det. Nu hvor vi er ved emnet i denne uforholdsmæssigt indholds- og strukturløse post, vil jeg gerne klage over at jeg sidste gang busserne strejkede (for det er ikke første gang, og det ved i godt) stod høj og ranglet som jeg er og ventede i 15 satans lange minutter ved Nørrebro station. Og dét ville i sig selv ha været okay, hvis solen havde stået højt på himlen og jeg havde haft en Kung Fu-is i kæften, men det var nuengang regnvejr og jeg var kommet for sent op. Nå ja, dét med de 15 minutter.. altså, hvis i absolut skal strejke (og det skal i åbenbart) så gør mig dog i det mindste opmærksom på det. Jeg ved ikke hvordan i har tænkt jer at gøre det (og det ved i garanteret heller ikke).

For de læsere der ikke har orket at læse hele denne usandsynligt lange post, så er det denne gang noget så jordnært om busstrejker vi ikke orker og/eller bryder os om. Endnu engang vil jeg tage mig selv i forsvar inden der er nogen der forsøger at angribe mig for ikke at have gennemtænkt min argumentation (har jeg overhovedet argumenteret for noget..): Jeg kan da godt se at buschauffør-jobbet ikke ligefrem er “the shit” blandt de unge (og sikkert heller ikke hos særlig mange andre aldersgrupper), og lønnen er uden tvivl proportionelt ussel med den mængde anseelse man anskaffer sig ved et finere middagsselskab når man fortæller at ens nye arbejdsgiver hedder Movia. Bottom line, giv dem mere i løn eller find en anden løsning (robotchauffører..?) – jeg er ligeglad hvem der taber på skidtet, bare det ikke er mig (..der skal cykle – for det orker jeg ikke).

Briller uden glas? Ja? Nej!

Godt nok, jeg tror vi alle er klar over de fuldstændigt åbenlyse fordele ved briller. Jeg føler mig ligeledes ret overbevist om at vi alle i forlængelse af fordelene ved briller (som er direkte affødt af de glas der befinder sig i brillestellet) kan blive enige om at briller uden glas er relativt ubrugelige. Relativt? – nej, tillad mig at rette mig selv, inden du selv når det. For selv om det er åh så populært at vedkende sig den overbevisning at “alt er jo relativt”, så har jeg her fundet det ene skide eksempel hvor den vending lige netop overhovedet slet ikke passer.

Brillers eksistensgrundlag er glassene der befinder sig i dem. Briller uden glas må derfor pr. definition være helt og aldeles og umådeligt ubrugelige. Og hvor vil jeg hen med alt det? Det skal jeg sige dig:
Det forholder sig nemlig således at unge mennesker (I ved hvem I er – og det gør jeg også) i disse dage (og for så vidt i det sidste halvandet års tid) har dannet såkaldt mode ved at bære briller uden glas i. Disse unge mennesker gør det fordi de er af den overbevisning at det er smart og at man ved at vedkende sig denne fuldstændigt ansvarsløse form for stupiditet bliver “hip”, “moderne” eller “with it” som de siger (og det gør de).

Hvis I absolut skal bære briller uden at være bare nogenlunde synshæmmede (og det skal I åbenbart) så find dog i det mindste et par briller med glas. I køber jo heller ikke en bil (mest fordi I ikke er gamle nok til at køre skidtet) uden hjul bare fordi det er “moderne” eller “hipt”, vel?

For at opsummere: Unge mennesker der bærer briller uden glas, jeg orker jer ikke (og jeg ved jeg ikke er alene).

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 6 svar

Mig vs. DR Licens: 1-0.

I forlængelse af Jacobs fremragende post om DR Licens synes jeg det ligger lige for, at berette hvordan denne dags morgen begyndte for undertegnede. Læs det hvis du orker det.

Netop stået ud af badet, med håndklædet om livet konfronteres jeg med DR Licens’ udsendtes (som var en nydelig ung herre med velkæmmet hår), bestemte, men venlige bank på min dør. (Det skal bemærkes at jeg for godt og vel en måned siden modtog et venligt og bestemt velskrevet brev fra DR Licens. Jeg sendte et ligeså velskrevet brev tilbage og forklarede at jeg hverken har radio, fjernsyn eller internet (da sidstnævnte deles med min rare nabo hvor maskineriet der leverer skidtet ligeledes befinder sig). Det viser sig, til min store forbløffelse at DR Licens vælger at se bort fra samtlige af mine argumenter for ikke at skulle betale licens) (Parentes slut). Da jeg hurtigt kan regne ud hvad den unge mands besøg drejer sig om, vælger jeg at gøre kort proces:

Den unge mand kvitterer med et “Undskyld forstyrrelsen” efter jeg har forklaret ham at jeg er på besøg hos min ven Andreas som ikke er hjemme.

Dr Licens, I må komme op med noget bedre end at dukke uansvarligt tidligt og uanmeldt op ved min dør – næste gang I dukker op (for det gør I grangiveligt) lukker jeg ikke op, for jeg orker jer ikke.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 2 svar

Prisen på rosiner.. wtf?

Okay.. noget jeg har tænkt på et godt stykke tid, prisen på rosiner? Hvad sker der lige dér?

Allow me to elaborate:
Jeg fatter jo ikke hvorfor at rosiner der ikke er gjort noget ved, altså rosiner der ikke er tørrede (læs: vindruer) skal være hjernedødt meget dyrere end normale rosiner, når der er gjort mindre arbejde ved dem – se dét er jo et fucking mysterie!
Det gir jo ingen mening. Altså hvis 250 gr rosiner koster 4 kroner i Aldi (og det gør de) hvorfor koster 250 gr vindruer så 17 kr? Og derudover vejer de små sataner jo mindre når de er tørrede!

Det er jo nok ca det eneste produkt i verden hvor et ekstra produktionsled faktisk gør varen billigere!

Okay, den post var måske ikke så meget et spørgsmål om at orke noget (eller ikke at gøre det), for tydeligvis har jeg jo orket at tænke over det… men gør du?

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 7 svar

Dø nu, møgsne!

Fuck nu af, hvorfor helvede dør sne ikke bare en hurtig men ekstremt pinefuld død?

Snestorm, der er da nok ikke noget der pisser mig mere af. Mest fordi man ikke kan gøre en skid ved sne, man kan kun sidde og glo på lortet og vente på det smelter når det gider. Man kan ikke engang true det, det værste man kan gøre er jo at fucking ånde på det.

Møgsne, jeg orker dig ikke!

… og for lige at komme de tabere der i kommentarerne vil tage sneen i forsvar og sige “at det jo er så smukt og dejligt og romantisk osv. osv.” (for jeg ved i er derude) – sne er skide koldt, det er pissevådt, møgsjappet, og sidst men ikke mindst glat som helvede.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 4 svar

Væk mig dog, din busnazist!

Torsdag nat efter en relativt våd (som man siger) aften i det københavnske ungdoms-natteliv vælger jeg at begive mig mod min bopæl for at sove til jeg vågner. Buschaufføren i 5A’eren ville det imidlertid helt og aldeles anderledes.

Jeg falder i søvn (stik imod hvad jeg havde håbet, men meget passende i forhold til hvad jeg havde forventet) og sover derpå 4 fucking timer i dette skriggule monstrum af en møgbus. Jeg vågner på Amager i den forkerte retning, efter at have været forbi begge endestationer nok 5-6 gange.
Ikke nok med at jeg vågner på Amager – jeg vågner i en bus der er fuldstændig proppet med mennesker da det er fredag, klokken er halv 9 og folk er på vej på arbejde på bedste myldretidsmanér.

Jeg kommer til bevidsthed ved at bussen (som jo på dette tidspunkt er gået fra at være en 81N (dvs. en natbus) til en regulær og fuldstændig almindelig 5A’er, hvilket samtidig vil sige at der sandsynligvis er blevet skiftet chauffør, men væk mig da endelig ikke) kører over et vejbump, hvilket resulterer i at mit venstre øjenbryn/pande hamrer ned i bussens stenhårde vindueskarm-kant og jeg således højlydt beklager mig, hvorpå en ganske køn ung dame der sidder til min højre side kigger ganske skeptisk på mig og siger “Go’morgen”.

Det er således først på dette tidspunkt at situationens alvor går op for mig, nemlig at jeg selv skulle have været på arbejde for rundt regnet 30 minutter siden. Hele episoden afsluttes med det ganske finurlige at jeg opdager jeg kun har en enkelt sko på (den venstre var det vidst). Den anden har fået lov (til trods for en propstuvet bus) til at stå på bussens gulv tæt ved midterdøren, hvor folk holder en sikkerhedsafstand til den på godt 30 cm.

Burde jeg holde mig vågen på vej hjem i bussen? Ja!
Orker jeg det? Nej!

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 7 svar

HP vs. Mig

Jeg forBANDER den dag HP bestemte sig for at min printer, som ellers er en fin lille farvelaser-en af slagsen, ikke på nogen måde i nogen sammenhæng på noget fucking tidspunkt nogen-fucking-sinde ville kunne printe en farve der bare MINDEDE om ægte cyan.

skyd jer selv, for jeg orker det ikke!

Top ti over ting jeg ikke orker!

Ligesom Steffen har jeg fået æren af at komme med på holdet af folk der ikke orker noget. Beæret? Ja. Orker jeg det? Nej.
Ikke desto mindre, here we go..

Top ti over ting jeg ikke orker
1. At finde på yderligere 9 ting jeg ikke orker.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 1 svar