Decaf og religiøse forhold til indtagelse af kaffe

Decaf er måske en af verdens dummeste opfindelser! Kaffe drikker man af to årsager:
1) Fordi man rent faktisk synes det er rart at hælde skoldhed djævelskab ned i svælget
2) Fordi man drikker det som et alternativ til speed, kokain, og andre opkvikkende narkotika.
Hvem i alverden orker at drikke kaffe, der er uden effekt? Det er bare sort vand med smag. Er det måske folk, der har sniffet skillevæggen mellem næseborene i stykker, og derefter tænker “Ej, okay, jeg er vist lige lovlig frisk i dag”, som så vælger at nøjes med kaffe uden koffein.

Endnu værre er står det til for mormoner, som ikke må drikke varme drikke. Dét orker man jo slet ikke: De tilhører hverken gruppe 1 eller 2, for de drikker slet ikke kaffe! Det er stensikkert en sekt, når man forbyder alle mulige glæder i livet – men det vildeste er at der ikke er enighed om hvorfor man har valgt at forbyde varme drikke. Jeg håber for Joseph Smith og hans sekt at de bliver frelst som de første – for de må virkelig have sig i dette liv med alle deres åndssvage forbud!
Mit store spørgsmål er om jeg skal grine hånligt hver gang jeg slubrer Mous suppe (Note to self: Hvis man griner mens man drikker får man ofte drikken galt i halsen).

Hvad tænker folk på? Hvad bliver det næste? Kaffe uden smag, men med koffein? Jeg orker det ikke!

En tanke om “Decaf og religiøse forhold til indtagelse af kaffe

Skriv et svar til Mads Staun Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *