Højdemanipulation i TV

TV er manipulationens medie! Det er skræmmende, så mange usandheder, det æterbårne medie er med til at videreformidle. Ét er, hvad man hører folk udtale sig om – her tænker jeg ikke blot konkret på TV-debatten mellem Lars Løkke og Helle Thorning.
Det er også usandt, hvad der vises af billeder. Prøv at se dette billede, som tydeligt viser, at Danmarks nuværende statsminister er et hoved lavere end sin kvindelige modkandidat:
Jeg er en af de mange vælgere, der altid altid sætter mit kryds ved den højeste kandidat. I øvrigt mener jeg, at man skulle anføre kandidaternes højde og vægt på stemmesedlerne, så man kan stemme på en person med et fornuftigt BMI.

Tilbage til sagen. Billedet nedenfor viser tilsvarende, at DR har manipuleret sandheden. Seerne kommer jo til at tro at de nærmest spytter hinanden i hovedet. Hvis Løkke spytter, så hammer han jo Thornings tæer, mens hun ville hamme ham midt på maven (her antager jeg, at de spytter gennemsnitligt godt).
Det er en skandale af rang!

De skulle have haft et billede af Thorning øverst til venstre, og Løkke nederst til højre. Men af æstetiske årsager (og respekt for landsfaderen) vælger man at fordreje virkeligheden, så de fremstår lige høje.

Og apropos højde, så havde Nicolai Wammen en god kommentar til en anden lavstammet politiker:

Nicolai Wammens (S) kække bemærkning på årets sidste byrådsmøde.»Nu er det sådan, at folk har den højde, de har,« lød det fra borgmesteren, da en tilhører råbte »højere!« til det laveste medlem af magistraten, rådmand Marc Perera Christensen (K).

Hvis det ikke var fordi DR ikke havde en generaldirektør (de har en stand-in), havde jeg forlangt, at personen trak sig fra posten! Jeg orker det ikke.

En tanke om “Højdemanipulation i TV

Skriv et svar til Steen J Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *