Sorte, lange fingre og en smule Anna Pihl

Jeg var så uheldig i det københavnske natteliv at få stjålet mine mobiler + pung af to negere. (Den sidste information er med, da det har hjulpet at projicere min vrede over på en befolkningsgruppe, der i forvejen er vant til at blive kigget skævt til).

Min kæreste ringer til de to numre, og selvfølgelig tager de telefonen. De forlanger 1000 kr og min kæreste prøver at prutte (det burde de jo være vant til) sig ned i pris til 500 kr. Det tilbud er ikke godt nok for de to tyveknægte, så de truer med at ringe til Nigeria, hvis de ikke fik hvad de forlangte. Til gengæld truede vi med at gå til politiet – og det blev ikke kun ved truslen.

Vi tager en taxa til politistationen og får den hånlige kommentar af den 60-årige taxachauffør: “Det er da også for dumt at tage mobiler med i byen. Det gør mine venner aldrig”, hvortil min kæreste svarer “Hvordan skulle vi så ringe efter en taxa”. Resten af turen foregår i tavshed.
På Station City står jeg, kampstiv, med en meget pædagogisk politimand og hans elev, som bare står og kigger på hele vejen igennem. De foreslår det, der i folkemunde hedder Anna Pihl-løsningen: Jeg skal aftale at mødes og udveksle kontanter for mine mobiler. Politiet vil være klædt i civilt og overmande tyvene.
Det lyder storartet og meget spændende (Tænk at man på druk kan få lov at lege politi og røvere), så jeg siger ja, og prøver at ringe til dem. Desværre denne gang uden svar. Politibetjenten spørger til vidnet (der jo fortalte mig at det var to negere) og jeg må indrømme at jeg ikke var i stand til at opfange vidnets navn, hvortil betjenten meget pædagogisk svarer “Så må jeg jo desværre nok sige at vi nok ikke får fanget de to.”.

Nå OKAY, jeg havde nemlig troet at det var hele det københavnske alarmberedskab der skulle finde to sorte mænd i nattens mulm og mørke.

Dagen efter ringer jeg med telefonernes IMEI-numre for at de kan blive sporet. Den vagthavende siger i telefonen “Kan du ikke ringe i morgen – vi er meget hængt op lige nu.”. Tak for lort og offentlig service.

Jeg orker det ikke!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret af tine. Bogmærk permalinket.

2 tanker om “Sorte, lange fingre og en smule Anna Pihl

  1. Det er jo decideret tragisk – et arketypisk eksempel på sider af tilværelsen, som man bare ikke orker!

    Op med humøret Tine – de tog jo ikke dit Blockbusterkort.

  2. Så kan Tine leje American History X. Det er vist en film med et tema hun kan lide. Hun er jo ikke medlem af DF for ingenting.

Skriv et svar til Kristian Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *