Blenders SMS-liste

Jeg orker ikke gode ”kammeraters” sjove vittigheder, der består i, at jeg er blevet tilmeldt Blenders (bøssediskotek i Århus) SMS-liste, så jeg i gennemsnit en enkelt gang om ugen modtager de vigtigste nyheder om, hvad der sker på diskoteket. Og når der er virkelig gang i miljøet, som når f.eks. en vis George Michael kommer til byen og spiller/optræder/synger, ja så får jeg ofte flere beskeder i løbet af kort tid, omhandlende alle de spændende tiltag der arrangeres.

F.eks. orker jeg ikke at høre om mandestrip og skumbad på en onsdag aften. Jeg orker heller ikke at tage på diskotek sammen med alle mulige andre mænd, der er klædt ud som drag queens under det netop overståede Melodi Grand Prix, for at spise pindemadder. Og jeg orker overhovedet ikke at tage til Dolly Parton look a like-konkurrence på en tilfældig fredag. Eller Madonna look a like-konkurrence, for den sags skyld. Heller ikke selvom man kan vinde billetter til Elton John-koncerter. Og jeg orker ikke det største house-arrangement i kælderen nogensinde, der både bliver vildt, neon og med fed musik. Ikke fordi jeg er homofobisk, nej, der er blot andre beskeder, jeg hellere vil modtage på min telefon.

For jeg orker i dén grad ikke at høre om, hvad min gamle fodboldtræner foretager sig, når mørket udenfor er faldet på…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret af kaare. Bogmærk permalinket.

En tanke om “Blenders SMS-liste

Skriv et svar til rasmus enkelt v Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *