Klokken er ikke engang 7, vækkeuret ringer alt for tidligt og jeg vælter ud af sengen. I køkkenet konstaterer jeg at der ingen mælk forefindes: Jeg må en tur til bageren!

Hos bageren skal jeg da have et rundstykke – og lad det bare blive smurt. På grund af tidligere eksistentielle kriser, smørrebrødsjomfruer har kastet mig ud i (ved hjælp af smør og mayonnaise), tænker jeg at jeg hellere må bede om meget lidt smør. Det gør jeg så, men den unge ekspedient tryner mig ved at fordoble rundstykkets vægt – alene ved at overlæsse det til ukendelighed med Kærgårdens det bedste. Heldigvis udleveres det smurte rundstykke i en papirspose, så jeg i ro og mag kan fjerne tandsmøret (der i tykkelse egentlig kun burde beskrives som tandsmør hvis man har ekstremt lange tænder).

Men til hvilken nytte skal der så meget smør på? Tænk på hvilken besparelse, bagerne kunne få, hvis de som standard smurte mindre smør på! Tænk på den stigende gennemsnitsvægt i befolkningen! Tænk på de sultne børn i Afrika!

Jeg orker det ikke!

(Og som et lille addendum foreslår jeg at bagerne adopterer McDonald‘s idé med Medium, Large, X-large osv. – dette princip kan med lethed overføres på smurte rundstykker.)