Folk der ikke forstå "fly reglerne"!

Jeg har i 2009 været ude og flyve over Atlanten et par gange. Det er en 7-9 timers flyvetur.

Sidst jeg var afsted oplevede jeg IGEN at en person i sædet foran mig kastede sit sæde tilbage, uden at spørge mig om det var OK.

Som regel får folk at “Ja det er okay” hvis de spørg, men at gøre det uden at spørge !! DET ORKER JEG IKKE !!

Lige såvel som at det er høfligt at sige “Tak for mad” når man er på besøg hos nogen og de har lavet mad for en, eller at man siger “Tak” hvis der er én der holder døren for dig, så burde det også være ren logik at folk lige vendte sig om og spurgte om det var okay at de lægger sædet ned.

Folk burde følge disse “fly regler“.

Orker det jo ikk’ !

Mads

Drikkepenge

Når jeg som forbruger oplever god betjening i alle mulige handels- og servicevirksomheder, så opfører jeg mig pænt og siger tak. Jeg kommer endda tilbage til samme virksomhed næste gang jeg skal købe en lignende ydelse.
Men de danske restaurationer prøver alligevel, ved ualmindelig frækhed, at presse os til at give drikkepenge på ét område: Ved cafébordet.
Nu har jeg alle dage ment der var meget lille forskel på, hvor smukt en flaskeøl kunne åbnes, eller en kop kaffe kunne skænkes – så hvorfor i alverden vil cafépersonalet have drikkepenge? Hvis de får for lidt i løn er det et forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver – ikke mellem kunden og arbejdstager!
Og søreme ikke om man har institutionaliseret den frækhed yderligere, ved at indføre dankortterminaler, der kan gå tiggergang, så serveringspersonalet kan holde munden lukket som kujoner?!

Hvad skulle give mig lyst til at finansiere en sort økonomi
?
Og hvad får netop restaurationsbranchen til skamløst at tro, at de kan presse ekstra klinker ud af deres kunder? De må have solgt deres sjæl til Mammon! Jeg orker det ikke!