De Sløve Baner

DSB, you gotta love it

Forsinkelser og overfyldte toge er desværre en næsten daglig forteelse på den strækning, som jeg er pendler på. 20 min forsinkelser om morgenen med efterfølgende aflysning af det hurtige tog, der ikke standser ved alle stationer, er ikke unormalt. Desværre. Der er simpelthen ikke noget værre end at stå op kl 5:30 om morgenen for at finde ud af, at toget, der skal køre før ens eget, er 20 min forsinket, og at ens hurtigtog derfor er aflyst. En situation, der er lig med alt for mange mennesker i alt for få togvogne i et tog, der skal standse ved stort set samtlige stationer inden Københavns Hovedbanegård. AAARRGH! Det bliver endnu bedre, når man på hjemturen udsættes for sporskifte i sidste sekund pga. fx et forsinket IC4-tog, hvor selv togføreren har måttet bruge tid på bogstaveligt talt at sparke dørene åbne. Toget på den modsatte perron må ikke køre, før at IC4 nonstop lyntoget er kørt, og således opstår en forsinkelseskædereaktion som følge af åååh så moderne hurtigtog. Irritation på udrejse, irritation på hjemrejse. Man kommer sandelig ud at se med DSB.

Den eneste trøst er sådan set, at de gamle bumletog efter sigende er solgt til Iran. HAHA!! Hvorfor invadere og bombe dem, når man kan udsætte dem for asbesttoge uden komfort. Se, dét er humor 😛

Nyheder om chilenske minearbejdere

Hurra for de chilenske minearbejdere, der er kommet op fra undergrunden. Det er da dejligt.
Men jeg orker da ikke at hver enkelt, der kommer op gennem skakten, skal have separat nyhedsdækning i internationale medier.
Jeg forstår, at det er en stor begivenhed for chilenerne, men vi danskere bør da være flintrende ligeglade. Der er ingen, der kunne finde på at begive sig så langt ned i den danske undergrund (husk lige at de højeste punkter Danmark tæller tv-sendere, skorstene og Storebæltsbroens pyloner).

På trods af at nyhederne ikke har nogen relevans for os, skal vi alligevel belemres med breaking news på TV2 News og alle andre sensationsmedier.
Jeg orker det ikke.

Post Danmarks Døgnpost

Det var lige før jeg ville lovprise et produkt. Men nej, sådan ville Post Danmark det ikke. De har lanceret konceptet Døgnpost, som udmærker sig ved at man helt kan undgå at tale med andre mennesker når man skal hente sin pakke.
Man registrerer sig på nettet og får så en særlig Døgnpost-adresse og et ID, som man skal bede om at få sendt sine pakker til. Det lyder umiddelbart nemt. Men det er det slet ikke.

Jeg får bestilt en pakke fra et firma i Århus – pakken bliver lige sendt en tur til Fredericia, så retur til Århus (sådan er kapitalismen), og til sidst havner den så i den lokale Døgnpost. Via Track and Trace kan man følge pakkens vej gennem postvæsenets infrastruktur.
Så langt, så godt.
Men her et det, at Post Danmark skal sende mig både en email og en SMS med to koder, så jeg kan hente min pakke. Men det orker de skam ikke!

Så jeg bliver alligevel nødt til at tale med et andet menneske. Det er næsten ikke til at bære – nu havde jeg lige glædet mig til en Fail Free Friday. Jeg ringer til Post Danmarks kundeservice og hænger et par minutter til en forvansket udgave af George Michaels Freedom. En særdeles høflig ung herre forklarer mig pænt, at der er sket en enkeltstående fejl. Det tager ham i øvrigt over et minut at slå pakken op – “sådan er systemet”, undskylder han. Efter 5 minutter får jeg den eftertragtede SMS med koderne. Og endelig kan jeg afhente min pakke.

Jeg orker det ikke!