Nær min lejlighed, i mit kvarter, i min by, her i mit land, skal man finde sig i meget.
Så kære kommunister, vil I ikke godt lade være med at hænge plakater op. For jeg orker ikke endnu en gang at bruge en del dag på at pille dem ned igen!
Sad her til morgen og så det mest åndsforladte morgenshow på TV 2. Der kom en velkendt reklame for Imodium. Speakeren siger at “Diarré kommer altid på de forkerte tidspunkter”. Spørgsmålet er, om det nogensinde er sket på rigtige tidspunkter?
Jeg orker ikke at tænke på det.
Man kan efterhånden ikke få lov at gå uforstyrret nede i à rhus midtby uden at blive mødt af facere fra alle mulige organisationer. En facer fra Amnesty fik mig engang overtalt i en kæfert – så nu er den organisation kommet på min sorte liste. Og siden de fik mig franarret mit navn og betalingsoplysninger, har jeg i det hele taget ikke brudt mig om facere.
Hver gang facerne har henvendt sig har jeg fortalt dem “Jeg betaler allerede” – men i dag svarede jeg “Jeg orker dig ikke” – og så skal jeg love for at de skynder sig væk!
Ligesom Steffen har jeg fået æren af at komme med på holdet af folk der ikke orker noget. Beæret? Ja. Orker jeg det? Nej.
Ikke desto mindre, here we go..
Top ti over ting jeg ikke orker
1. At finde på yderligere 9 ting jeg ikke orker.
For at nævne en af de eneste positive effekter af global opvarmning, så har det været en okay vinter – ikke megen slud og sne – mest af alt tørt og ikke ligefrem iskoldt. Det har faktisk været så lunt at jeg ikke har orket at tage handsker på.
Nok om det. I dag kom sneen. Den plejer at være ønsket lige op til jul – men ellers er den absolut upraktisk. Og så skal jeg gå på krykker indtil i morgen, hvor lægen gerne skulle konstatere den “god som ny”. Ãn dag med krykker er bestemt nok for mig!
Jeg orker ikke mere.
Så skete det! Jeg er hermed officiel skribent på denne side, og det er da værd at fejre!
Jeg burde vel egentlig lave et indlæg her, så alle kan se, hvor aktiv en blogger jeg er..
.. men jeg orker det ikke..
Jeg orker bare ikke at leve dagen efter en fri fadøl-fest. Det eneste, der har givet mig opmuntring i dag var Tine fra min læsegruppe, som mener hun har det værst af alle. Hun sms’ede “Hvis mit hoved blev skilt fra min krop, ligesom Ali Tikriti eller hvad han hed, så var jeg egentlig rimelig frisk“.
Lader man blikket sejle rundt i min lejlighed er det vel strengt taget tid til rengøring.
Problemet er bare, at jeg lige nu arbjeder på min eksamensopgave, at jeg har lovet at hjælpe en ven med hans hjemmeside, at jeg allerede har taget en stor opvask, at jeg havde brug for at sove længe i dag, og at jeg har et ligeså stort behov for at slutte dagen af med at se film, så helt ærligt:
jeg orker det ikke…
Og så skulle det ske at min nye USB flash disk, som jeg havde gemt seneste udgave af vores eksamensopgave på, brød sammen. Thank God for inventing backups!
Jeg orker det ikke!
Jacob og jeg bestilte mad fra Just-Eat i dag. Pizza og burger til frokost burde kunne afhjælpe os fra den totale skriveblokade. Vi afgav ordren til Byens Burger kl. 11.45 og maden skulle være her senest kl. 13.00. Men nej, vi sad med rumlende maver og ventede til 13.26! Og intet kunne vi foretage os imens.
Vi orker det ikke!