10.000 fans på Facebook


For ikk ret længe siden oprettede vi jegorkerdetikke.dk på Facebook så vi kunne sprede vores budskab både på bloggen, men også på verdens mest besøgte side, Facebook.

Nu har vi rundet 10.000 fans på Facebook. Det orker vi ikke at skrive ret meget om, så for at “fejre” det så kommer her nogle af de første indlæg fra 2006/2007
7. dec 2006
Jeg har brækket anklen, da jeg blev påkørt af et kvindemenneske der i bil forsøgte at dreje ind på den vej, jeg kom cyklende ad og totalt ignorerede sin ubetingede vigepligt. Hun bremsede endda før hajtænderne, så jeg blev snydt til at tro at hun stoppede – men nej: Cyklen var totaltskadet, og jeg kom på skadestuen. 6 uger i gips. Kvinder kan jo bare ikke finde ud af køre bil. Jeg orker det ikke!

12. jan 2007
Velkommen til jegorkerdetikke.dk. Bloggen bliver sporadisk opdateret, for vi orker ikke at binde os. Den er ment som et afløb for hverdagens frustrationer.
Vi kunne godt have skrevet noget om at denne blog fortæller noget om samfundet – men vi orker det ikke.

21. jan 2007
Ligesom Steffen har jeg fået æren af at komme med på holdet af folk der ikke orker noget. Beæret? Ja. Orker jeg det? Nej.
Ikke desto mindre, here we go..

Top ti over ting jeg ikke orker
1. At finde på yderligere 9 ting jeg ikke orker.

Fitnesscentret

Jeg er et fyldig og voksent mandfolk.
Jeg træner i et af byens bedre fitnesscentre, et af dem der er over hele landet.
Jeg kommer der for at få trænet musklerne og for at tabe fedt.
Det betyder 2-3 besøg i fitnesscentret om ugen.

Men jeg er jo ikke den eneste der er der (desværre)

Der er to ting jeg ikke orker ved mit fitnesscenter.

Det første jeg ikke orker er alle pensionisterne. De tror at der tyve overalt dernede fordi at der er et enkelt lille skilt i omklædningsrummet med ordene “Husk at tøm dig skab før tyven gør det” eller noget i den ordlyd.
De render derfor allesammen rundt med deres elastikbånd inkl. nøgle og skabsnummer dinglende om enten armen eller benet. Det klirer mere end et julekor ved juletid.

Når sådan en gammel mand står på en “cross trainer” og man kører hans nøgle sige “klir klir klir klir klir klir klir klir” osv osv osv. Kæft det er irriterende !! Jeg orker det ikke !!

For det andet så orker jeg ikke at folk de tror de skal side på en maskine i 20 min.

Det er for mange normalt at man tager 8-13 gentagelser af samme øvelse / maskine og det gør man så 2-3 gange i træk.
Men som skiltet tydelig beskriver så kan man sagtens vente ved siden af maskinen imens man lige puster ud.

Så i stedet for at ta’ 8-13 gentagelser … puste ud i 2-3 min, siddende PÅ maskinen, 8-13 gentagelser, puste ud PÅ maskinen….. jeg tror jeg har gjort min pointe…

En med-motionist kan blive siddende på den samme maskine i en evighed.

Hvis den maskine de sidder og optager er den sidste maskine man lige skal bruge inden man skal hjem, så bliver ens tålmodighed testet. Og der er selvfølgelig kun ÉN af den slags maskine.

Jeg orker det simpelthen ikke !

Folk der lufter hunde

Ville egentlig have skrevet et indlæg, omhandlende mine oplevelser om det at  benytte fælles vaskeri, herunder folks manglende til at rense filteret på tørretumbleren.

Men dette blev forpurret på min hjem fra arbejde.
Cyklende igennem mit kvarters rekreative område, bliver jeg anråbt af en kvinder der allerede på lang afstand så meget søgende ud.

Hendes manglende selskab og snoren i hånden, sagde det hele. Høflig som man er stopper man og lytter opmærksomt(næsten). Har jeg set en hund. Nej er svaret, ganske ærlig. Flink som man er spørger man, hvad der ledes efter. Kvinden nævner en race som jeg aldrig har hørt om, men siger efterfølgende. “Det er en jagthund, den plejer aldrig at stikke af”.

Ved at reglerne i https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2050 kan tolkes lidt forskelligt. Især stykket hvor folk der har styr på deres hund, må undlade at holde den i snor.

Men jeg orker ikke at folk ikke kan holde kræet i snor på offentlig område. Så er jeg pisse ligeglad med at det er hundes natur og ret at rende frit rundt.

Hvad skal DU bagefter?

Jeg arbejde i en statslig “virksomhed” der hvert år tvangs udskriver en masse unge mennesker til at spilde deres tid. Ja jeg er soldat.
Det er næsten sikkert at hvergang man møder nye mennesker og fortæller at man er soldat, så kommer spørgesmålet “hvad skal du så bagefter?”
Nu er jeg ansat på en kontrakt der sikre mig arbejde til jeg bliver 35. Så det er lidt svært sige hvad jeg skal bagefter. Det er ikke fordi jeg ligner en 20årig knægt så det er ikke fordi de kan forveksle mig med en værnepligtig.
Men jeg er begyndt at spørge folk hvad de skal bagefter, når de har fortalt hvad de laver.
” nå så du er sygeplejeske… spændende hvad skal du bagefter?” “nej jeg kan godt lide mit arbejde og vil gerne beholde det” “Sjovt nok så har jeg det på samme måde”
Orker ikke folk der sidestille det at være soldat med at være værnepligtigt