I går blev det slået fast, at Joakim skal giftes med endnu et kvindemenneske fra et fjernt og fremmed land – og det er da vældig fint.

Men hvorfor er det, at forskellige opmærksomhedskrævende nobody’s skal udnytte denne begivenhed til at profilere sig selv? Hvorfor skal en talsmand fra førtidspensionistforening numero uno (bedre kendt som Royal Ungdom) optræde på TV2 News og udtale sig om royale ligegyldigheder? Så er kongeriget Danmark da bedre tjent med et 6 timer langt Breaking News-indslag om trafiksituationen på Vejle Fjord-broen.

Det er en syg, syg verden. Og jeg orker den ikke.

Jeg er hverken katolik eller retarderet, men der må fandeme være grænser! Sex er dejligt, sex er sundt, men som i så mange andre facetter af livet er der en gylden middelvej. Bare spørg Dalai Lama, den Henrik Qvortrup-lignende neger. Søndag eftermiddag, i selskab med min i øvrigt yderst usexede far, låner jeg de gamles internet, da mit eget ikke kører, fordi TDC – en virksomhed jeg overhovedet ikke orker! – efter en måned endnu ikke har sendt mit modem.

Jeg tager mit daglige nyhedsfix ved at surfe rundt på diverse nyhedssider (på nydansk: nyhedssites), og i den forbindelse falder jeg over Ekstra-Bladets forside, hvor den vamle skøge Synnyve Søe (det rimer, og det passer. Sig det 10 gange i træk ved fuldmåne, og du får et ekstra ben samt en stigning i indkomstskatten på 3,7 %! Meget mærkeligt, men sådan hænger det sammen) toner frem med overskriften: “Jeg har ikke fået sex i 8 år“. Hvor orker jeg dog ikke at høre om Anja Andersen 2’s sexliv. Man kan da ikke være mere ligeglad. Jeg orker det ikke!

Lad mig først gøre det klart, at jeg ikke taler om sort arbejde (For det orker jeg bestemt heller ikke).

Det er nok nemmest at lave en situationsbeskrivelse. I Matematisk Kantine har de et bredt udvalg af nærende kost (her kan nævnes at en stor andel af deres opskrifter indeholder margarine som primær ingrediens). Men når man så kommer gennem de uforholdsmæssigt lange køer, må man sande, at der skal betales for varen. Det kender vi jo alle.

Man nærmer sig kantinedamen som trykker hastigt på sit kasseapparat (i øvrigt hurtigere end de fleste matematikstuderende kan benytte deres lommeregner) – og når hun så siger et beløb, der aldrig svarer til hvad man har i småpenge, giver man hende lidt for mange penge (i vished om at både damen og jeg er enige om at der ikke er tale om drikkepenge). Hun skal så til at give mig mine byttepenge – så i samme øjeblik som hun finder mønterne i kassen, rækker jeg venligt hånden frem. MEN NEJ! Hun lægger dem ikke i min hånd, men i en brun, tilsnusket træskål, der ligner sløjdarbejde fra 3. klasse – enhver forælders julegaveønske #1.
Jeg får jo slidgigt og smitsomme sygdomme af den ubehagelige bevægelse det er at skulle dreje hånden 180°. Jeg orker det ikke!