Prisen på rosiner.. wtf?

Okay.. noget jeg har tænkt på et godt stykke tid, prisen på rosiner? Hvad sker der lige dér?

Allow me to elaborate:
Jeg fatter jo ikke hvorfor at rosiner der ikke er gjort noget ved, altså rosiner der ikke er tørrede (læs: vindruer) skal være hjernedødt meget dyrere end normale rosiner, når der er gjort mindre arbejde ved dem – se dét er jo et fucking mysterie!
Det gir jo ingen mening. Altså hvis 250 gr rosiner koster 4 kroner i Aldi (og det gør de) hvorfor koster 250 gr vindruer så 17 kr? Og derudover vejer de små sataner jo mindre når de er tørrede!

Det er jo nok ca det eneste produkt i verden hvor et ekstra produktionsled faktisk gør varen billigere!

Okay, den post var måske ikke så meget et spørgsmål om at orke noget (eller ikke at gøre det), for tydeligvis har jeg jo orket at tænke over det… men gør du?

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 6 svar

Dø nu, møgsne!

Fuck nu af, hvorfor helvede dør sne ikke bare en hurtig men ekstremt pinefuld død?

Snestorm, der er da nok ikke noget der pisser mig mere af. Mest fordi man ikke kan gøre en skid ved sne, man kan kun sidde og glo på lortet og vente på det smelter når det gider. Man kan ikke engang true det, det værste man kan gøre er jo at fucking ånde på det.

Møgsne, jeg orker dig ikke!

… og for lige at komme de tabere der i kommentarerne vil tage sneen i forsvar og sige “at det jo er så smukt og dejligt og romantisk osv. osv.” (for jeg ved i er derude) – sne er skide koldt, det er pissevådt, møgsjappet, og sidst men ikke mindst glat som helvede.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 4 svar

Søren Kierkegaard orker det ikke

Vi bringer nu et citat af en stor dansk filosof:

Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig, thi enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke

Søren Kierkegaard, af Enten-Eller, af Diapsalmata

Tak til Svend for at sende os citatet.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 1 svar

Tastaturindkøb på nettet

Mit gamle, højtelskede Logitech-tastatur har drukket sit sidste glas vand og/eller spist sin sidste kiks. Jeg har opgivet at rense det – og det skal altså skiftes ud.

Så jeg har prøvet at undersøge markedet – og har fundet et Microsoft-tastatur, jeg synes ser okay ud. Så jeg gik ind på Getmore.dk for at købe det. Der viser produktfotoet et tastatur med amerikansk layout – og der står i tekten at det er dansk. Så jeg skriver og spørger om der er en <>\-tast mellem venstre shift og z (for på den måde at finde ud af om tastaturet er med dansk layout). Standardsvaret fra dem lyder:

Vi yder ikke adviseringer vedr. pris, leveringstider, produktanbefalinger, kompatibilitetsforespørgsler og produkttekniske spørgsmål.
Vi henviser til det leveringsestimat og den varetekst som forefindes på vores hjemmeside, og du bedes evt. henvende dig til producenten via det link, som, i de fleste tilfælde, fremgår på vores hjemmeside.

Sikke et lortesvar. Jeg orker det ikke!

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 2 svar

Væk mig dog, din busnazist!

Torsdag nat efter en relativt våd (som man siger) aften i det københavnske ungdoms-natteliv vælger jeg at begive mig mod min bopæl for at sove til jeg vågner. Buschaufføren i 5A’eren ville det imidlertid helt og aldeles anderledes.

Jeg falder i søvn (stik imod hvad jeg havde håbet, men meget passende i forhold til hvad jeg havde forventet) og sover derpå 4 fucking timer i dette skriggule monstrum af en møgbus. Jeg vågner på Amager i den forkerte retning, efter at have været forbi begge endestationer nok 5-6 gange.
Ikke nok med at jeg vågner på Amager – jeg vågner i en bus der er fuldstændig proppet med mennesker da det er fredag, klokken er halv 9 og folk er på vej på arbejde på bedste myldretidsmanér.

Jeg kommer til bevidsthed ved at bussen (som jo på dette tidspunkt er gået fra at være en 81N (dvs. en natbus) til en regulær og fuldstændig almindelig 5A’er, hvilket samtidig vil sige at der sandsynligvis er blevet skiftet chauffør, men væk mig da endelig ikke) kører over et vejbump, hvilket resulterer i at mit venstre øjenbryn/pande hamrer ned i bussens stenhårde vindueskarm-kant og jeg således højlydt beklager mig, hvorpå en ganske køn ung dame der sidder til min højre side kigger ganske skeptisk på mig og siger “Go’morgen”.

Det er således først på dette tidspunkt at situationens alvor går op for mig, nemlig at jeg selv skulle have været på arbejde for rundt regnet 30 minutter siden. Hele episoden afsluttes med det ganske finurlige at jeg opdager jeg kun har en enkelt sko på (den venstre var det vidst). Den anden har fået lov (til trods for en propstuvet bus) til at stå på bussens gulv tæt ved midterdøren, hvor folk holder en sikkerhedsafstand til den på godt 30 cm.

Burde jeg holde mig vågen på vej hjem i bussen? Ja!
Orker jeg det? Nej!

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 7 svar

HP vs. Mig

Jeg forBANDER den dag HP bestemte sig for at min printer, som ellers er en fin lille farvelaser-en af slagsen, ikke på nogen måde i nogen sammenhæng på noget fucking tidspunkt nogen-fucking-sinde ville kunne printe en farve der bare MINDEDE om ægte cyan.

skyd jer selv, for jeg orker det ikke!