Uappetitelig besøg på restaurant

Var på en cafe den anden dag. Kom til at side ved bordet ved siden af “Smaske Smaskesen”.

Hvad sker der for forældre der ikke får lært deres børn at man ikke tygger sin mad med åben mund? *smask*smask*smask*

Det mærkelige er jo at selvom man får øjenkontakt med personen og med sine øjne “råber” “så luk dog munden”, så sker der intet. Manden smaskede bare videre…

På dette tidspunkt er det blevet et ret stort irritationsmoment for mig så flere gange kigger jeg over på personen men det resulterer bare i at jeg nærmest får kvalme og ikke kan spise min egen mad.

Jeg orker ikke folk der smasker og/eller folk der ikke lukker munden når de tygger deres mad.

Drikkepenge

Når jeg som forbruger oplever god betjening i alle mulige handels- og servicevirksomheder, så opfører jeg mig pænt og siger tak. Jeg kommer endda tilbage til samme virksomhed næste gang jeg skal købe en lignende ydelse.
Men de danske restaurationer prøver alligevel, ved ualmindelig frækhed, at presse os til at give drikkepenge på ét område: Ved cafébordet.
Nu har jeg alle dage ment der var meget lille forskel på, hvor smukt en flaskeøl kunne åbnes, eller en kop kaffe kunne skænkes – så hvorfor i alverden vil cafépersonalet have drikkepenge? Hvis de får for lidt i løn er det et forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver – ikke mellem kunden og arbejdstager!
Og søreme ikke om man har institutionaliseret den frækhed yderligere, ved at indføre dankortterminaler, der kan gå tiggergang, så serveringspersonalet kan holde munden lukket som kujoner?!

Hvad skulle give mig lyst til at finansiere en sort økonomi
?
Og hvad får netop restaurationsbranchen til skamløst at tro, at de kan presse ekstra klinker ud af deres kunder? De må have solgt deres sjæl til Mammon! Jeg orker det ikke!