Den ny alliance

Naser Khader, Anders Samuelsen m.fl. har stiftet partiet ”Ny alliance” – hvad er det for et navn? Det klinger så meget af Star Wars, at George Lucas burde have udbetalt royalties.

Som iagttagere kan vi alle nu gisne om, hvem der er hvem i det højreliberale rumepos. Er Khader lig Yoda (eller måske Chewbacca?) – og er Anders Samuelsen i så fald lig Luke Skywalker?

Vi er tilsyneladende vidner til den sagnomspundne ”Episode VII – The Saga Continues” – og selvom landet for tiden er styret af et ondsindet imperium, så skulle det undre mig, hvis den nye alliance er stærk nok i Kraften til at udfordre Darth Fogh synderligt.

What’s next? Bliver det afsløret, at Pia K. og Anders Samuelsen er tvillingesøskende? Eller er Anders Fogh undfanget af Kraften selv?

Jeg orker det simpelthen ikke.

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 9 svar