Jeg er opvokset med økologi og bæredygtighed. Mine forældre har altid haft en kæmpestor urtehave med hjemmedyrkede økologiske grøntsager og krydderurter. Når vi har spist slik, har det naturligvis været katjes uden farvestoffer. Det har alt sammen været meget politisk korrekt! Denne korrekthed har jeg videreført, efter jeg er flyttet til København ved at købe økologiske madvarer og fair trade, hvor det har været muligt. Det er en naturlig ting for mig, og jeg har gjort det til min mission at give alle mine venner, der ikke køber økologisk, dårlig samvittighed. Mine argumenter er gået på ”det er jo så nemt at købe
den økologiske mælk, når den står lige ved siden af de andre i Netto”, ”det koster kun en krone mere per liter”. ”Det er så nemt, og det gør en kæmpe forskel for din sundhed, for dyrevelfærd, for klimaet osv.” Og det er jo her kernen ligger. Jeg får den bedste samvittighed hver gang, jeg køber økologisk mad eller fair trade produkter. Det er almindelige hverdagsting, der ikke kræver noget af mig, der får mig til at føle, at jeg gør noget godt for verden. Derfor findes der ikke noget mere IRRITERENDE, end når mennesker kommer med kritiske argumenter overfor økologi og fair trade. De
ødelægger jo min gode samvittighed!
Det værste er, når det er mennesker, der ved meget mere om emnet end mig. Jeg hader at blive konfronteret med, at fair trade kaffe går ud over de filippinske landmænd, der prøver
at starte kaffeplantager, men som ikke har et stort nok kapital til at kunne leve op til de skrappe fair trade krav. Især når det ikke er filippinerne, der får glæde af fair trade kaffen, men det er danske mig, der plejer min gode samvittighed. Det er jo argumenter, jeg ikke kan ryste af mig, og det ødelægger mine feel good øjeblikke!
Gulerødder. Foto: Steven Depolo
Et problem, der lige har ødelagt min gode smag i munden efter min økologiske gulerod er det faktum, at produktiviteten i økologiske produkter er så lav, at hvis hele verdens befolkning skulle leve af økologi, ville vi ikke have nok mad til alle. Folk ville sulte ihjel. Det ødelægger jo min gode samvittighed, at økologi og fair trade måske bare er et vestligt gode.
Det er godt nok kompliceret at redde verden! Jeg orker det ikke.