Cyklister i flok

Igår kom jeg kørende på en smal vej.

Foran mig kørte 3 cyklister. Vi kørte inde i byen så der var etageejendom på begge sider hvilket betød de umuligt kunne have overhørt at jeg kom kørende bag dem.
Jeg ville ikke dytte da det jo er ulovligt, men holdte mig pænt bag dem.
De 3 unge mennesker valgte at køre side om side, frem for på én lang række.

Det at de kørte side om side resulterede jo selvfølgelig i at bilister som jeg ikke kunne komme forbi.

Jeg ventede et kort øjeblik pænt bag dem indtil det var åbenlyst at de ikke havde intentioner om at flytte sig. Jeg gav derfor tegn med horn og lygter. Endelig flyttede de sig ind til siden så jeg kunne køre pænt forbi…. dog efterfulgt at 3 hænder med en stritende midterfinger…

Suk…. orker ikke sådanne cyklister

TV2 Nyhedernes forhold til sne

Der er mange indikationer på, at det allerede er jul nu. Heldigvis kan erdetjul.nu bekræfte, at julen ikke er over os – endnu da.

Salling har pyntet op til jul siden november, og i går faldt sneen så. Lige fra morgenstunden måtte man på cykel kæmpe sig gennem den nyfaldne sne – og det var selvfølgelig hamrende glat. På trods af et par hjulspin og baghjulsudskridninger, nåede jeg både helskindet frem og tilbage til mit studie.
Værre var det altså ikke!

Men da jeg om aftenen tændte for fjernsynet, gik det op for mig, hvor vanvittigt meget sne der var faldet. Biler var kørt i grøften – uha da!

TV 2 Nyhederne - bedst på sne

TV 2 Nyhederne - bedst, når der er sne

TV2, der kalder sine nyheder for Bedst på breaking, havde i 18-nyhederne endda fået nogle journalister ud i Jylland, for at vise live-tv-billeder. Set i bakspejlet, er det utroligt, at helikopteren ikke var i luften for at filme sneen, hvor den kom fra. Men der var nok for meget sne til, at det var forsvarligt at flyve.

I øvrigt indeholdt 18-nyhederne på TV2 også en kort notits af, at Nordkorea havde beskudt en Sydkoreansk ø. Men sneen var selvfølgelig prioriteret højest, så den fik både mest medietid og blev sendt først i nyhedsudsendelsen.

Det er godt, at TV2 hjælper os danskere med at lukke øjnene for verdens virkelige problemer, og i stedet dysser os i søvn med ligegyldige billeder af hvide fnug.
Jeg orker det ikke!

Økologisk mad

Jeg er opvokset med økologi og bæredygtighed. Mine forældre har altid haft en kæmpestor urtehave med hjemmedyrkede økologiske grøntsager og krydderurter. Når vi har spist slik, har det naturligvis været katjes uden farvestoffer. Det har alt sammen været meget politisk korrekt! Denne korrekthed har jeg videreført, efter jeg er flyttet til København ved at købe økologiske madvarer og fair trade, hvor det har været muligt. Det er en naturlig ting for mig, og jeg har gjort det til min mission at give alle mine venner, der ikke køber økologisk, dårlig samvittighed. Mine argumenter er gået på ”det er jo så nemt at købe
den økologiske mælk, når den står lige ved siden af de andre i Netto”, ”det koster kun en krone mere per liter”. ”Det er så nemt, og det gør en kæmpe forskel for din sundhed, for dyrevelfærd, for klimaet osv.” Og det er jo her kernen ligger. Jeg får den bedste samvittighed hver gang, jeg køber økologisk mad eller fair trade produkter. Det er almindelige hverdagsting, der ikke kræver noget af mig, der får mig til at føle, at jeg gør noget godt for verden. Derfor findes der ikke noget mere IRRITERENDE, end når mennesker kommer med kritiske argumenter overfor økologi og fair trade. De
ødelægger jo min gode samvittighed!

Det værste er, når det er mennesker, der ved meget mere om emnet end mig. Jeg hader at blive konfronteret med, at fair trade kaffe går ud over de filippinske landmænd, der prøver
at starte kaffeplantager, men som ikke har et stort nok kapital til at kunne leve op til de skrappe fair trade krav. Især når det ikke er filippinerne, der får glæde af fair trade kaffen, men det er danske mig, der plejer min gode samvittighed. Det er jo argumenter, jeg ikke kan ryste af mig, og det ødelægger mine feel good øjeblikke!

Gulerødder. Foto: Steven Depolo

Gulerødder. Foto: Steven Depolo

Et problem, der lige har ødelagt min gode smag i munden efter min økologiske gulerod er det faktum, at produktiviteten i økologiske produkter er så lav, at hvis hele verdens befolkning skulle leve af økologi, ville vi ikke have nok mad til alle. Folk ville sulte ihjel. Det ødelægger jo min gode samvittighed, at økologi og fair trade måske bare er et vestligt gode.

Det er godt nok kompliceret at redde verden! Jeg orker det ikke.

Jul i november

Julebal i nisseland

Julebal i nisseland

Jeg kan ikke klare, at butikkerne begynder at fejre jul allerede i starten af november.
Hvorfor kan de ikke bare vente til julens måned, december? Det er der, vi andre fejrer jul. Pynt butikkerne med noget andet i november – fx visne blade.
Jeg orker det ikke

Folk, der ikke kan finde ud af rulletrapper

Vi kender det alle sammen, man er på vej hjem fra arbejde og skal lige nå at handle ind på vejen. Man kommer ind i det lokale stormagasin, hvor rulletrappen troner sig op foran én. Man tænker: ”hmm, lækkert, så går det hurtigere.” Men man bliver klogere! Hvad sker der for, at folk ikke kender reglerne om hvordan man benytter en rulletrappe?! Man ser kærestepar der fylder hele trappen i deres kærlighedsrus af en snavekamp, gamle mennesker med alt deres habengut, unge med cykler og folk med gigantiske rullekufferter. For slet ikke at snakke om de irriterende turister, der ved endt tur lige skal orientere sig om omgivelserne og vælger at gøre dette lige for enden af rulletrappen.
Sig mig, tror de trappen stopper, når de er nået til vejs ende!?
Jeg orker det ikke!

Kvinder, der lyver for sig selv

Efterlysning. Fra Århus Onsdag 3. november 2010

Efterlysning. Fra Århus Onsdag 3. november 2010

Jeg orker ikke, hvis kvinder prøver at få sig selv til at stå i et bedre lys dagen derpå.
Man kan læse denne nok så sympatiske historie om kvinden, der har glemt sin cykel. Men hvad er der i virkeligheden sket?

Rekonstruktion (baseret på denne efterlysningsnotits)

En kvinde tager ned på Sherlock Holmes (i øvrigt et udmærket værtshus i Århus), og drikker sig sanseløst beruset. To fyre og en anden kvinde møder hende, og aftaler at tage med fyrene hjem. Åbenbart er kvinden for spritstiv til at forstå hvor hun kører hen – nårh ja, hun fanger lige hvilken bydel hun havner i. Af uransalige årsager er hun i stand til at få sin cykel med på taxaen. Og selv næste dag er hun stadig så besoffen, at hun ikke evner at se ud af sine øjne for at registrere hvor hun har overnattet – hun må enten have taget en bus, en taxa eller være gået hjem. Mest bemærkelsesværdigt omkring denne kvindes ve og vel er, at det tager hende en måned at opfange, at hun mangler sin cykel.

Hvordan kan vi have sådanne mennesker gående frit omkring? Hun kan jo hverken tage vare på sig selv eller sin cykel. Og stadig bilder hun sig ind, at hun bare har været uheldig. Jeg orker det ikke!

Ét eneste lyspunkt indeholder hendes historie: Det er lidt overmodigt at udleve sådan en kongebrandert på Sherlock Holmes, for så at forskertse sin cykel.