Er Medielicensen en slotsøl?

Jeg orker ikke mere Licens nu – og nej det hjælper ikke at de omdøber det til Medielicens. Det er stadigvæk penge ud af min lomme, penge ud af min lomme for en service jeg aldrig har bedt om – og som jeg ikke ønsker!

Så jeg har afbestilt min antenne forening, har intet kabel, og ingen parabol. Min radio tuner aldrig ind på andet end the voice og Radio 2, som er reklame betalte. Og jeg fortrækker konsekvent tv2.dk(reklame finansieret) frem for dr.dk(Licens finansieret)

Det at jeg ikke gider se DR, DR2, hører radio eller noget som helts andet er selvfølgelig min skyld – og jeg har intet imod at nogle gerne vil se det. Man bør bare kunne skelne. Man bør havde mulighed for at melde sig til eller fra. Og jeg køber ikke den med det ikke kan lade sig gøre – selvfølgelig kan det det. Brugerbetaling på dr.dk, og tv-kanalerne ud igennem antenne foreningerne – Radiokanalerne kan ikke være dyre, og hvis de er, må man overveje at gøre dem selvfinansieret via reklamer – det er ikke rimelig at tvinge alle i landet til at betale for en vare de måske ikke vil have.

Lad mig lave en metafor for at beskrive hvor urimelig licensen er. Lad os forestille os at jeg er stor legofan, så jeg bygger et kæmpe legohus. Bagefter kommer så regningen – jeg tænker længe over hvad jeg skal gøre ved det, men kommer til sidst på en ide. Jeg køber en kasse øl, stiller den uden for min hoveddør ude på gange hvor mine naboer går forbi. Efter at kassen har stået der i en uge kan jeg så sende øl-regninger rundt til alle mine naboer på gangen fordi at de kunne have taget en øl. Uanset om de gjorde det eller ej skal de så betale.

Det er faktisk den logik DR bruger – og havde det så bare være tuborg, Guinness eller en anden god evt. eksotisk øl de stillede til fri afbenyttelse – men det er det jo ikke! Det er jo Slots øl de stiller ud – det er jo kun hvis der ikke er andet, at man gider ta’ det. For det er jo skidt! Øv hvor jeg ikke orker flere “Gaver” fra Kenneth Plummer!

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 2 svar

Kendisser i den ikke-helt-Ny Alliance

Nej nu, nu orker jeg ikke flere kendte mennesker i dansk politik. En ting er at Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg bruger deres politisk kendte ansigter til at danne et nyt parti – det er fair nok. Men hvorfor kan de ikke bare stjæle nogle flere politiske mennesker, eller oprette et ungdomsparti som alle mulig andre. Nej det er ikke fint nok for Ny Alliance. Kandidaterne skal bringes som et brag midt i en ellers fredelig valgkamp René la Cour Sell, Lars Kolind, Jørgen Poulsen, osv. Og apropos Lars Kolind – Fyn som skattely ø? Ej come on, det orker jeg altså ikke engang at kommentere på.

Og nu vi er ved Ny Alliance – hvad så om 5 år, stadig (NY) Alliance? Min pointe er det var masser af andre muligheder – Midt alliancen, Social Koncervetisterne, eller hvad med Alliancen mod Dansk Folkeparti, hvis de overhovedet er mod DF, når Anders Fogh begynder at vifte Naser Khader med en Intergrationsminister-bil-billet. Gad vide om det overhovedet er muligt at få nogen form for konsensus ud af et partibestående at penge/magtliderlige erhvervsfolk?

Nå det er da altid noget at Ny alliance har (en form) for humor – for ellers havde de vel ikke lanceret den her slagsang – helt sikkert: “Hva’ så Naser, tid til balance – Ny Alliance” Det kan da kun være en joke – ellers så orker jeg det altså ikke!

Udgivet i Ikke-kategoriseret | 1 svar