Nyheder om chilenske minearbejdere

Hurra for de chilenske minearbejdere, der er kommet op fra undergrunden. Det er da dejligt.
Men jeg orker da ikke at hver enkelt, der kommer op gennem skakten, skal have separat nyhedsdækning i internationale medier.
Jeg forstår, at det er en stor begivenhed for chilenerne, men vi danskere bør da være flintrende ligeglade. Der er ingen, der kunne finde på at begive sig så langt ned i den danske undergrund (husk lige at de højeste punkter Danmark tæller tv-sendere, skorstene og Storebæltsbroens pyloner).

På trods af at nyhederne ikke har nogen relevans for os, skal vi alligevel belemres med breaking news på TV2 News og alle andre sensationsmedier.
Jeg orker det ikke.

Post Danmarks Døgnpost

Det var lige før jeg ville lovprise et produkt. Men nej, sådan ville Post Danmark det ikke. De har lanceret konceptet Døgnpost, som udmærker sig ved at man helt kan undgå at tale med andre mennesker når man skal hente sin pakke.
Man registrerer sig på nettet og får så en særlig Døgnpost-adresse og et ID, som man skal bede om at få sendt sine pakker til. Det lyder umiddelbart nemt. Men det er det slet ikke.

Jeg får bestilt en pakke fra et firma i Århus – pakken bliver lige sendt en tur til Fredericia, så retur til Århus (sådan er kapitalismen), og til sidst havner den så i den lokale Døgnpost. Via Track and Trace kan man følge pakkens vej gennem postvæsenets infrastruktur.
Så langt, så godt.
Men her et det, at Post Danmark skal sende mig både en email og en SMS med to koder, så jeg kan hente min pakke. Men det orker de skam ikke!

Så jeg bliver alligevel nødt til at tale med et andet menneske. Det er næsten ikke til at bære – nu havde jeg lige glædet mig til en Fail Free Friday. Jeg ringer til Post Danmarks kundeservice og hænger et par minutter til en forvansket udgave af George Michaels Freedom. En særdeles høflig ung herre forklarer mig pænt, at der er sket en enkeltstående fejl. Det tager ham i øvrigt over et minut at slå pakken op – “sådan er systemet”, undskylder han. Efter 5 minutter får jeg den eftertragtede SMS med koderne. Og endelig kan jeg afhente min pakke.

Jeg orker det ikke!

Fastfood-puritanisme

Piger må også gerne drikke øl på Burger King. Foto: Resa (Flickr)Efter en tur til Spanien må jeg sande, at de danske fastfood-restauranter er nypuritanske foretagender: Hvor man i katolske Spanien kunne købe øl på Burger King, må man nøjes med vand eller cola i Danmark.

Hvad bilder de sig ind?!

Vi må boykotte de danske fastfoodkæder! Ikke fordi de producerer usund, fed mad, udnytter naturen, fælder regnskov og lader deres slagtedyr opdrætte under kummerlige forhold, men fordi de fornægter danskerne deres nationaldrik: Øl.

Jeg orker det ikke.

Nedbrud og manglende backup

Jeg orkede ikke lige at betale en regning fra firmaet, hvor serveren, der drev jegorkerdeitkke.dk stod placeret. Og så hev firmaet simpelthen strømmen. Så siden har været offline i nogle dage.

Tilbage står jeg uden backup. Alle indlæg siden starten af december 2009 mangler. Jeg orker det ærligt talt ikke.

Oplevelser med DSB

En vanvittig tur med DSB. Jeg kan slet ikke forstå hvordan så meget kan gå galt. Hermed en kopi af min mail til DSB’s administrerende direktør.

Subject: Evaluering af rejse d. d.
From: Christian
Date: Wed, August 5, 2009 11:41 am
To: “Søren Eriksen”

Kære Søren Eriksen,

Jeg sidder nu i toget – en halv time forsinket mod Århus H og med flere skuffende oplevelser, som jeg håber, at du vil sætte pris på at få at vide.

Det er ikke første gang, at det har været umuligt at aflæse skærmene med afgangstider ved Ingerslevsgade, da skærmene dels er meget beskidte, ikke virker eller har tilstrækkelig kontrast til at skinne igennem sollyset. Det betyder, at jeg er nødt til at gå hele vejen gennem ind til selve Hovedbanegården og aflæse den store skærm. Jeg
har vedhæftet et foto, da jeg synes det er under al kritik, at en så vigtig kommunikationskanal er helt ubrugelig.

Dernæst er der store forvirringer pga. manglende kommunikation fra jeres side vedr. afgange, sporændringer osv. Jeg skal tage toget kl. 11.00 fra spor 7, og kl. 10.30 holder toget fra kl. 10.00 der stadig. Da dette tog kører, skifter tavlen ganske rigtigt til Thisted/Århus H kl. 11.00. Tavlerne skifter imidlertid pludselig til Ringsted kl. 11.15 uden at der bliver annonceret noget i højttalerne. Alle bliver forvirrede, hvorefter en enkelt medarbejder kan fortælle (efter at flere personer spøger) at toget til Århus kl. 11.00 er forsinket og at toget til Ringsted kl. 11.15 kommer til perronen inden. Kl. ca. 11.20 informeres der i højttalerne, at toget til Thisted/Århus H kl. 11.00 i stedet afgår fra spor 7. Det annonceres kun 1 (måske 2) gange, og mange – især ældre – hører ikke meddelelsen. På spor 7 holder et tog, hvor vognnumrene ikke passer til billetten – og der hersker igen forvirring før en medarbejder fortæller, at vognnumrene blot “ikke passer”. Der er således absolut intet, som fungerer korrekt.

Tilsidst er der i toget informeret om, at der af uvisse årsager ikke er komme noget mad med toget, således kan der kun købes aviser og the/kaffe.

Som du kan høre, er jeg ikke imponeret over jeres service eller kommunikation over for jeres kunder.

Jeg håber, at du kan bruge dette til noget – da jeg ved, at du sandsynligvis sjældent hører om disse oplevelser direkte fra jeres kunder!

Venlig hilsen

Christian

Et par uger senere kom svaret fra DSB:

Subject: Svar fra Kundecenter: (2009-9703069937)
From: “DSB Kontakt”
Date: Fri, August 21, 2009 12:37 pm

Til Christian – svar fra DSB på henvendelse vedrørende rejsen den 5. august 2009, som administrerende direktør Søren Eriksen har bedt mig besvare.

Jeg beklager meget de gener, som du var udsat for.

Banedanmark har for nuværende kun opsat Informationsskærme på Tietgensbroen ved Metropolen ( Tivoli – siden )

Metropolskiltet har tre skærme. De to omhandler S-tog og den sidste giver afgangsinformation om Fjerntog.
Det kan være svært, at se, når solen står på en bestemt måde, det medgiver vi. Der er endnu ikke fundet en brugbar løsning på problemet,
men der arbejdes på det.

Banedanmark har derimod igangsat arbejdet med, at opsætte afgangsinformation på alle perronerne, hvor trapperne fra Tietgensbroen ender.
Det vil medvirke, at man kan supplerer den information man fik fra Metropolskiltet med nye data, når man kommer ned af trappen fra Tietgensbroen.

Tog 137 var defekt og det var ikke muligt, at få toget køreklart fra Kastrup inden afgangstid. Der blev, for at mindske forsinkelsen, indsat et tog fra Københavns Hovedbanegård. Beslutningen om dette, blev først meddelt Banedanmarks informations personale klokken 11.17, og derfor kom informationen, om sporændringen, ikke ud til passagererne før.
Sporændringen blev foretaget, for ikke at forsinke andre rettidige tog fra Københavns Hovedbanegård.

Vi beklager at vognnumrene ikke har passet, med de billetter der er blevet solgt. Det tager tid at ændre i oprangeringen af toget, og for ikke at forsinke toget yderligere, valgte man, at køre toget uden at ændre i vognnumre. Det pågældende tog, bliver normalt cateret i Københavns Lufthavn, Kastrup. For ikke at forsinke toget yderligere
blev dette også valgt fra.

Vi er meget opmærksomme på, at information til vores kunder er meget vigtig, og især ved driftsuregelmæssigheder og aflysninger. Vi beklager derfor meget at der ikke blev informeret tilstrækkeligt, lige netop den dag du var ude at rejse.

Med venlig hilsen

Merete Nørring
leder
DSB Kundecenter

…Og så glemte jeg at nævne at de kun kunne modtage kontanter i madvognen (som kun havde aviser). Dankortmaskinen var tilfældigvis i stykker.
Jeg orker det ikke.

Folk der ikke lukker døren!!

Jeg ORKER ikke at folk de ikke lukker døren efter dem når de forlader et rum eller værelse hvor døren var lukket da det kom ind….

Jeg sidder i et rum. Døren lukket helt i.
En random person kommer ind. Forstyrrer og går igen, men lukker ikke døren efter sig!!
Døren var lukket da du gik ind. Hvorfor fanden lukker du den så ikke efter dig når du går ud??

JEG ORKER DET IKKE

Udgivet i Ikke-kategoriseret | Tagget | 3 svar

Cutter-set på tilbud i Bilka

For nylig oplevede jeg i Bilka at varehuset prøvede at markedsføre noget så kynisk som et cutter-set.

Cutter-set

Cutter-set

Det er enormt uetisk at prøve at markedsføre noget sådant – totalt hensynsløst. Sikke noget svineri.
Jeg orker det ikke!

Sne og Jul i Oktober ?!

I midten af oktober ser jeg til min rædsel at de første butikker begynder at pynte op til jul!
Igår kørte jeg forbi Bilka som var pakket ind i alverdens julelys og juletræ!
Hvad sker der !?!?
Hvorfor er det blevet okay at begynde at pynte allerede i oktober/november måned!?

Kære Folketing
Lav en lov som siger at der først må pyntes op til jule i den sidste uge i november!!

Jeg elsker skam jul, men ikk i oktober!!!!

Argh, det orker jeg simpelthen ikke !!

PS: Nu sner det udenfor.

Folk der ikke forstå "fly reglerne"!

Jeg har i 2009 været ude og flyve over Atlanten et par gange. Det er en 7-9 timers flyvetur.

Sidst jeg var afsted oplevede jeg IGEN at en person i sædet foran mig kastede sit sæde tilbage, uden at spørge mig om det var OK.

Som regel får folk at “Ja det er okay” hvis de spørg, men at gøre det uden at spørge !! DET ORKER JEG IKKE !!

Lige såvel som at det er høfligt at sige “Tak for mad” når man er på besøg hos nogen og de har lavet mad for en, eller at man siger “Tak” hvis der er én der holder døren for dig, så burde det også være ren logik at folk lige vendte sig om og spurgte om det var okay at de lægger sædet ned.

Folk burde følge disse “fly regler“.

Orker det jo ikk’ !

Mads

Drikkepenge

Når jeg som forbruger oplever god betjening i alle mulige handels- og servicevirksomheder, så opfører jeg mig pænt og siger tak. Jeg kommer endda tilbage til samme virksomhed næste gang jeg skal købe en lignende ydelse.
Men de danske restaurationer prøver alligevel, ved ualmindelig frækhed, at presse os til at give drikkepenge på ét område: Ved cafébordet.
Nu har jeg alle dage ment der var meget lille forskel på, hvor smukt en flaskeøl kunne åbnes, eller en kop kaffe kunne skænkes – så hvorfor i alverden vil cafépersonalet have drikkepenge? Hvis de får for lidt i løn er det et forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver – ikke mellem kunden og arbejdstager!
Og søreme ikke om man har institutionaliseret den frækhed yderligere, ved at indføre dankortterminaler, der kan gå tiggergang, så serveringspersonalet kan holde munden lukket som kujoner?!

Hvad skulle give mig lyst til at finansiere en sort økonomi
?
Og hvad får netop restaurationsbranchen til skamløst at tro, at de kan presse ekstra klinker ud af deres kunder? De må have solgt deres sjæl til Mammon! Jeg orker det ikke!