Sjofle skilte på skoler

Normalt er det eleverne, der bliver anklaget for at skrive sjofelheder på toiletterne på landets folkeskoler.
Men denne gang er der fra officiel hånd sørget for et decideret svaberrum lige ved siden af drengenes omklædningsrum til gymnastiksalen på Grønhøjskolen i Taastrup.

Hvem af skolens ansatte lider mon storhedsvanvid? Jeg orker ikke at tænke på det.

Dansk Folkeparti kræver sikkert skolelederen fyret for forseelsen…

Tags: , ,

No Comments

Titler i autosignatur

Nogle mennesker er så selvfede at de er nødt til at skilte med deres titler i deres autosignatur. Og hvilke titler. Medlem af det ene eller det andet udvalg og hvad-har-vi. Det er komplet ligegyldigt, for folk der har brug for at kende disse titler, har sjovt nok allerede den viden – ellers var de jo ikke i kontakt med personen!
Hvis der står dr.etellerandet, så har folk jo noget at have det i, men i de kredse jeg færdes i, skriver folk der bare stud.blabla.. Det er da fesent og selvoppustet og egocentreret.

Tags: ,

1 Comment

Facebook-status på postkassen

På Facebook ser man ofte at ens kammerater deler alt, alt for meget om sig selv.
Hvem orker at høre om at der lige er sket noget godt i andres liv?

Åbenbart er andre menneskers lyst til at dele hvad de “har på hjerte” ikke kun begrænset til Facebook. Lars har åbenbart skrevet sin status på sin postkasse med en Dymo.
Orker man det? Nej!

(Billedet har jeg taget i Århus Nord ifm. omdeling af nogle reklamer til Kommunalvalget 2009 – og noget tyder faktisk på at der er tale om en ægte person i kød og blod)

Tags: , ,

2 Comments

Lykken er i Århus Onsdag

Århus Onsdag er faldet i kvalitet det seneste. I flere uger har jeg ledt efter annoncer, der lugtede af ægte desperation a’la “Vores øjne mødtes i bussen”. De findes desværre ikke rigtigt længere. Denne uge var der kun en mand, der mente at have et åndeligt fællesskab med en kvinde han lå i nærheden af på stranden en sommerdag – altså for et halvt år siden.
Man kan kun mindes svingledingle@hotmail.com – en lokal berømthed, der endda har fået sin egen Facebook-fangruppe.
Han havde en fast rotation af 3 velformulerede læserbreve:

Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller – de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det – selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Og en opfølgning på det første.

Kærlighedsbær (Allonge)
Er du enlig mor, så bliver dit brev skyllet ud i WC’et. Fornuftige mænd spilder ikke tiden på at feje op efter ufornuftige mænd, som piger har spildt tiden på. Du fortsætter med skvatmænd: utro, fartbøller, spritbilister, voldsmænd (hjernelamme kødhoveder), narkoskvat, hashrygere, khatgumlere, ludomaner, tyveknægte, hælere, plattenslagere kan ikke styre deres økonomi, svineri på straffeattesten, drankere, fodboldbøller, dyrker usikker sex og spreder kønssygdomme, hælder stoffer i pigers drink, kører pirattaxa, sælger ulovligt fyrværkeri. Der er næppe nogen, der kan overraskes, hvis det er noget rakkerpak, som piger har fisket op af pisrenden i nattelivsmiljøet. Piger, der går i seng med skvatmænd, bliver selvforskyldte enlige mødre. De ligger jo bare, som de har redt. svingledingle@hotmail.com Billetmrk. L18496

Og et tredje med klar besked, hvis nogen stadig skulle være i tvivl:

Kærlighedsbær
Enlig mor! Slap skede, rynket maveskind, bøvl med din ex, andre mænds børn rendende rundt imellem benene. Det er ikke et tilbud, du kan friste en stabil familiefarstype med. For alle os mænd, der behandler en pige ordentligt, vi har fortjent flere års fast parforhold, med en pige der har en stram skede og glat maveskind, inden vi får vores egen kernefamilie. Breve fra enlig mødre bliver skyllet ud i WC’et. Du forsætter med natklubsrakkerpak: utro, voldsmænd (børnene arver sikkert deres fars dårlige begavelse), har kønsygdomme, narkotabere, etc. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L18920

Hvad bliver der af svadaer som disse? Nu er det kun kedelige og almindelige, småplatte kontaktannoncer. Jeg orker det ikke.

Tags: , , , ,

6 Comments

Bonner burde afskaffes! Skån miljøet!

BONNER ! Jeg orker dem ikke !!

I H&M skriver de at man ikke skal bede om plastik poser for at skåne miljøet.
På mange WC skriver de at vi ikke må smide ting i toilettet fordi vi skal skåne miljøet.

Jeg har en skide god ide som vil give masser af besparinger.

Det er efterhånden sådan at der er flere danskere der siger nej tak til en bon end der er danskere som beholder deres bon.

I alle butikker står ekspedienten blot og venter på at man siger “Du må godt smide den væk” eller “Den beholder du bare”.  
Hvis nu man i stedet lavede det omvendte.

Man får ikke en bon med mindre man beder om det.

Man kan idag alverdens ting med EDB og Netbank og bankernes systemer kan en masse.

Forestil jer en verden hvor man ikke bad om bonnen, men bonnen kan man til enhver tid klikke frem på sin Netbank.

Hver gang man var i butik skulle man ikke bekymre sig om bonnen. Den kan man finde på sin Netbank hvis man har brug for den.

Jamen hvad så med dem uden Netbank !? Jamen de må jo så bare huske at bede om en bon.

Jamen hvad hvis nu man ikke har Netbank og man glemmer at bede om en bon? Så går man i sin bank og får den printet.

Jeg forestiller mig en verden uden bonner. Hvor man ikke kommer til at smide dem væk.

Hvor mange træer bliver der ikke fældet hvert eneste år for at vi kan få en skide bon !? Hvor meget printer toner skal der ikke bruges i de skide bon-printere?

Jeg syns vi skal gå over til at man skal bede om en bon frem for at skal sige “Nej tak smid den bare ud”.

JEG ORKER IKKE BONNER !!

Tags: , , , , , ,

4 Comments

Kommen burde ryge i kummen!

Så er der lige en ting mere jeg ikke orker, hvilket er at man vælger at putte kommen i brød!

I Danmark er det okay for man ved altid/for det meste det er i… Det er tit enkelte familier som vælge at putte kommen i brødet, og det må de nu helt selv om… Men er der så en ting jeg ikke orker er det en hel nation der putter kommen i brødet!!! Efter at have prøvet på at købe adskillige rugbrød og lidt grøvere franskbrød har jeg erfaret mig, at man i Østrig putter kommen i stortset alle brød med undtagelse af den traditionelle simmel!!!

Man burde lave et EU advarsels mærke for kommen!! Man må meget gerne lave et som blinker og gør det virkeligt klart, at man har med kommen at gøre…

Kommen hører ikke hjemme i brød og jeg orker det jo ikke!!

Update: Havde lige glemt jeg også fik en saltkringel her idag, hvor man tænker:”Årh det er lækkert”, hvorefter man tager en bid og finder ud af at den er uspiselig, pga. den så intense smag af kommen at man bare bliver nødt til at spytte den ud… Det er virkelig at ødelægge godt bagværk… Jeg orker det ikke

1 Comment

Google-maps!? Måske er google lidt på afveje

Hvis der er noget man ikke orker er det google-maps,

Når der er en kortservice som vælger at have hele Europa med, så regner man da stærkt med at de har styr på det med vejene! Vi skulle til Serre Chevalier i Frankrig fra Danmark, og det gik også meget godt indtil vi først ramte Frankrig, men her gik det også galt for os flere gange!!! Først ville den have os til at køre af ved afkørsel 13-14(Hvad fanden betyder det på en motorvej). Så skriver den at det tager ti minutter om at tage en strækning uden at skrive, hvad afkørslen hedder som vi skal af på. Så kører man på nogle smukke bjerg veje i Frankrig (kunne man fornemme selvom det var nat), og den angiver hverken hvad man skal kører imod eller noget som helst bare hvornår man skal dreje af i kilometer (og man skal lige huske at lægge cirka det dobbelte til). Vi finder så endelig ud af hvor vi skal kører hen af, kommer vi til Serre Chevalier.

Det skal så lige siges at klokken er gået hen og blevet 5 om natten, og nu skal vi så finde ud af, hvor det hotel er vi skal sove på ligger… Da vi så endelig finder hotellet efter 2 timers søgen og have vækket folk hjemme  i Danmark, ligger hotellet ad en vej, hvor der er indkørsel forbudt…

Jeg orkede det virkeligt ikke

1 Comment

Når Netto ikke orker mig

Man kan på en helt almindelig eftermiddag nå det til eksistentielle spørgsmål: Orker Netto mig mindre end jeg orker Netto?

Det er en hverdagseftermiddag, hvor jeg slår et smut forbi Netto på vej hjem. Der er forholdsvist mange mennesker i butikken, og et par ansatte går rundt i butikken. Jeg hører noget lækker jazzmusik, så jeg ikke behøver blive forstyrret af de mænd der forvildet løber rundt i butikken, mens de taler i mobil med deres koner, og prøver at finde ud af hvor mange liter mælk man normalt køber ind.
Men jeg går rundt i butikken og finder varer, bliver mit humør påvirket negativt af det uopdragne, 10-årige barn, der vælter slik ned fra hylderne, mens hendes low-life mor undlader at gribe ind eller rydde op).
Jeg får fundet de ting, jeg har brug for og bevæger mig hen mod kassen. Kassen. Der er åbenbart kun én åben kasse åben, og jeg tæller mig hurtigt frem til at jeg er nr. 12 i køen. Jeg slukker for Oscar Peterson og går forbi kassen for højlydt at spørge den acneplagede kasseekspedient om han vil ringe de to magiske gange med klokken, så der bliver åbnet en ekstra kasse. Men nej. Drengen ignorerer mig totalt! To af de andre kunder besvarer dog min forespørgsel. “De vil ikke åbne flere kasser”.
Tak for lort. Det er åbenbart ikke for kundernes skyld at de ansatte er i butikken. Det er godt butikken ikke sælger Cutter-set, for så havde jeg øjeblikkeligt reduceret køen til 11 mennesker.
Netto orker ikke mig. Dét orker jeg ikke.

Tags: , , ,

3 Comments

Oplevelser med DSB

En vanvittig tur med DSB. Jeg kan slet ikke forstå hvordan så meget kan gå galt. Hermed en kopi af min mail til DSB’s administrerende direktør.

Subject: Evaluering af rejse d. d.
From: “Christian Steffensen”
Date: Wed, August 5, 2009 11:41 am
To: “Søren Eriksen”

Kære Søren Eriksen,

Jeg sidder nu i toget – en halv time forsinket mod Århus H og med flere skuffende oplevelser, som jeg håber, at du vil sætte pris på at få at vide.

Det er ikke første gang, at det har været umuligt at aflæse skærmene med afgangstider ved Ingerslevsgade, da skærmene dels er meget beskidte, ikke virker eller har tilstrækkelig kontrast til at skinne igennem sollyset. Det betyder, at jeg er nødt til at gå hele vejen gennem ind til selve Hovedbanegården og aflæse den store skærm. Jeg
har vedhæftet et foto, da jeg synes det er under al kritik, at en så vigtig kommunikationskanal er helt ubrugelig.IMG_0565

Dernæst er der store forvirringer pga. manglende kommunikation fra jeres side vedr. afgange, sporændringer osv. Jeg skal tage toget kl. 11.00 fra spor 7, og kl. 10.30 holder toget fra kl. 10.00 der stadig. Da dette tog kører, skifter tavlen ganske rigtigt til Thisted/Århus H kl. 11.00. Tavlerne skifter imidlertid pludselig til Ringsted kl. 11.15 uden at der bliver annonceret noget i højttalerne. Alle bliver forvirrede, hvorefter en enkelt medarbejder kan fortælle (efter at flere personer spøger) at toget til Århus kl. 11.00 er forsinket og at toget til Ringsted kl. 11.15 kommer til perronen inden. Kl. ca. 11.20 informeres der i højttalerne, at toget til Thisted/Århus H kl. 11.00 i stedet afgår fra spor 7. Det annonceres kun 1 (måske 2) gange, og mange – især ældre – hører ikke meddelelsen. På spor 7 holder et tog, hvor vognnumrene ikke passer til billetten – og der hersker igen forvirring før en medarbejder fortæller, at vognnumrene blot “ikke passer”. Der er således absolut intet, som fungerer korrekt.

Tilsidst er der i toget informeret om, at der af uvisse årsager ikke er komme noget mad med toget, således kan der kun købes aviser og the/kaffe.

Som du kan høre, er jeg ikke imponeret over jeres service eller kommunikation over for jeres kunder.

Jeg håber, at du kan bruge dette til noget – da jeg ved, at du sandsynligvis sjældent hører om disse oplevelser direkte fra jeres kunder!

Venlig hilsen

Christian Steffensen

Et par uger senere kom svaret fra DSB:

Subject: Svar fra Kundecenter: (2009-9703069937)
From: “DSB Kontakt”
Date: Fri, August 21, 2009 12:37 pm

Til Christian Steffensen – svar fra DSB på henvendelse vedrørende rejsen den 5. august 2009, som administrerende direktør Søren Eriksen har bedt mig besvare.

Jeg beklager meget de gener, som du var udsat for.

Banedanmark har for nuværende kun opsat Informationsskærme på Tietgensbroen ved Metropolen ( Tivoli – siden )

Metropolskiltet har tre skærme. De to omhandler S-tog og den sidste giver afgangsinformation om Fjerntog.
Det kan være svært, at se, når solen står på en bestemt måde, det medgiver vi. Der er endnu ikke fundet en brugbar løsning på problemet,
men der arbejdes på det.

Banedanmark har derimod igangsat arbejdet med, at opsætte afgangsinformation på alle perronerne, hvor trapperne fra Tietgensbroen ender.
Det vil medvirke, at man kan supplerer den information man fik fra Metropolskiltet med nye data, når man kommer ned af trappen fra Tietgensbroen.

Tog 137 var defekt og det var ikke muligt, at få toget køreklart fra Kastrup inden afgangstid. Der blev, for at mindske forsinkelsen, indsat et tog fra Københavns Hovedbanegård. Beslutningen om dette, blev først meddelt Banedanmarks informations personale klokken 11.17, og derfor kom informationen, om sporændringen, ikke ud til passagererne før.
Sporændringen blev foretaget, for ikke at forsinke andre rettidige tog fra Københavns Hovedbanegård.

Vi beklager at vognnumrene ikke har passet, med de billetter der er blevet solgt. Det tager tid at ændre i oprangeringen af toget, og for ikke at forsinke toget yderligere, valgte man, at køre toget uden at ændre i vognnumre. Det pågældende tog, bliver normalt cateret i Københavns Lufthavn, Kastrup. For ikke at forsinke toget yderligere
blev dette også valgt fra.

Vi er meget opmærksomme på, at information til vores kunder er meget vigtig, og især ved driftsuregelmæssigheder og aflysninger. Vi beklager derfor meget at der ikke blev informeret tilstrækkeligt, lige netop den dag du var ude at rejse.

Med venlig hilsen

Merete Nørring
leder
DSB Kundecenter

…Og så glemte jeg at nævne at de kun kunne modtage kontanter i madvognen (som kun havde aviser). Dankortmaskinen var tilfældigvis i stykker.
Jeg orker det ikke.

Tags: ,

3 Comments

Folk der ikke lukker døren!!

Jeg ORKER ikke at folk de ikke lukker døren efter dem når de forlader et rum eller værelse hvor døren var lukket da det kom ind….

Jeg sidder i et rum. Døren lukket helt i.
En random person kommer ind. Forstyrrer og går igen, men lukker ikke døren efter sig!!
Døren var lukket da du gik ind. Hvorfor fanden lukker du den så ikke efter dig når du går ud??

JEG ORKER DET IKKE

Tags:

No Comments

Cutter-set på tilbud i Bilka

For nylig oplevede jeg i Bilka at varehuset prøvede at markedsføre noget så kynisk som et cutter-set.

Cutter-set

Cutter-set

Det er enormt uetisk at prøve at markedsføre noget sådant – totalt hensynsløst. Sikke noget svineri.
Jeg orker det ikke!

Tags:

6 Comments

Sne og Jul i Oktober ?!

I midten af oktober ser jeg til min rædsel at de første butikker begynder at pynte op til jul!
Igår kørte jeg forbi Bilka som var pakket ind i alverdens julelys og juletræ!
Hvad sker der !?!?
Hvorfor er det blevet okay at begynde at pynte allerede i oktober/november måned!?

Kære Folketing
Lav en lov som siger at der først må pyntes op til jule i den sidste uge i november!!

Jeg elsker skam jul, men ikk i oktober!!!!

Argh, det orker jeg simpelthen ikke !!

PS: Nu sner det udenfor.

Tags:

No Comments

Folk der ikke forstå “fly reglerne”!

Jeg har i 2009 været ude og flyve over Atlanten et par gange. Det er en 7-9 timers flyvetur.

Sidst jeg var afsted oplevede jeg IGEN at en person i sædet foran mig kastede sit sæde tilbage, uden at spørge mig om det var OK.

Som regel får folk at “Ja det er okay” hvis de spørg, men at gøre det uden at spørge !! DET ORKER JEG IKKE !!

Lige såvel som at det er høfligt at sige “Tak for mad” når man er på besøg hos nogen og de har lavet mad for en, eller at man siger “Tak” hvis der er én der holder døren for dig, så burde det også være ren logik at folk lige vendte sig om og spurgte om det var okay at de lægger sædet ned.

Folk burde følge disse “fly regler“.

Orker det jo ikk’ !

Mads

Tags: , ,

No Comments

Drikkepenge

Når jeg som forbruger oplever god betjening i alle mulige handels- og servicevirksomheder, så opfører jeg mig pænt og siger tak. Jeg kommer endda tilbage til samme virksomhed næste gang jeg skal købe en lignende ydelse.
Men de danske restaurationer prøver alligevel, ved ualmindelig frækhed, at presse os til at give drikkepenge på ét område: Ved cafébordet.
Nu har jeg alle dage ment der var meget lille forskel på, hvor smukt en flaskeøl kunne åbnes, eller en kop kaffe kunne skænkes – så hvorfor i alverden vil cafépersonalet have drikkepenge? Hvis de får for lidt i løn er det et forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver – ikke mellem kunden og arbejdstager!
Og søreme ikke om man har institutionaliseret den frækhed yderligere, ved at indføre dankortterminaler, der kan gå tiggergang, så serveringspersonalet kan holde munden lukket som kujoner?!

Hvad skulle give mig lyst til at finansiere en sort økonomi
?
Og hvad får netop restaurationsbranchen til skamløst at tro, at de kan presse ekstra klinker ud af deres kunder? De må have solgt deres sjæl til Mammon! Jeg orker det ikke!

Tags: , , , ,

No Comments

De danske unge igen nr. 1 i druk i Europa!

Har lige hørt radio i min bil hjem fra sport, og i nyhederne hører jeg så at de danske unge igen er nr. 1 i druk i europa, hvilket er både godt og skidt(selvfølgeligt mest godt). Så vi fører endnu engang efter en periode som nr. 2 efter Finland.

Men er der en ting jeg ikke orker, så er det den argumentation der bliver brugt i medierne til at promoverer, hvad de nu synes. De sagde nemlig, at mange unge har lavet ting de fortryder så som have sex uden lyst og vold. Hvad så med os som kan finde ud af at have det sjovt mens vi er fulde? Jeg er da sikker på at mange har lavet mange flere ting, som de har fortrudt mens de har været ædru. Så hvis vi skal bruge samme argumentation, skal vi så ikke sørge for at holde os fulde?

Det tror jeg man bør man gøre, for som man siger kan man enten være fuld eller udueligt, og personligt vil jeg helt sikkert vælge at være fuld, så lad os alle gribe en bajer og drikke os fulde!!!

SKÅL!

Tags: , , , ,

1 Comment