Skrukke familiemedlemmer

Jeg har tidligere givet udtryk for min udelte “begejstring” overfor afkom af værste skuffe. Nu er turen kommet til de mennesker, der ønsker dem sat i verden…

Jeg udsættes i ny og næ for, at min familie – særligt bestemte personer – giver udtryk for deres forhåbninger om snarlige familieforøgelser. Et utroligt irriterende samtaleemne, når man selv er udpeget som den mest sandsynlige avlsko. Min stedmor, hvis søn er tre år ældre, mere sat end mig osv., har for kort tid siden taget initiativ til at starte samtaler om børn. Eller rettere: børnebørn. Kvinden har knapt rundet de 50, før hun ser babytøj, rangler, afskyelige pædagogiske legeredskaber osv. overalt i huset.

Det er så her mine æggestokke kommer ind i billedet.

For kvinden har fået den idé, at jeg er den, der mest størst sandsynlighed får et barn først. Her skal det siges, at min stedbror, der jo er 3 år ældre end mig, har været sammen med sin kæreste i 5 år – indtil videre uden et – for min stedmor – tilfredsstillende (og skrigende) resultat. Jeg, der kun netop er flyttet sammen med kæresten, er derfor udråbt som familiens viderebringer af navnet. Hun har åbenbart opgivet min stedbror…

Jeg orker ikke, at andre forsøger at lægge beslag på min livmoder. Eller for den sags skyld diskuterer børn foran min kæreste, eftersom det resulterer i rædsel i hans øjne, sved på panden og en panisk søgen efter den nærmeste flugtvej.

Bliv dog planfadder, stedmor! Og hold dig væk fra mit underliv!

Forkerte billetreservationer

Jeg orker ikke at stå op fredag morgen kl 5, for at køre en time i silende regn så jeg er i aalborg lufthavn kl 6, hvor mit fly afgår 6.20…tror jeg. Men jeg har booket en billet til næste uge og der er ikke flere pladser på denne afgang.

Jeg kan ikke bruge min billet til noget, jeg kan ikke give den til nogen, jeg kan ikke få den refunderet og sidst men ikke mindst…Jeg kan ikke komme hjem til København!

Jeg orker det ikke.

Den danske sommer

Jeg orker det ikke…

Jeg orker ikke at slæbe en sweater over hovedet i midten af juli.

Jeg orker ikke, at vi leger, et er sommer, og at der kun er vejr til at sidde inde med varm kakao og en bog.

Jeg orker ikke, at det ikke ser ud til at blive bedre.

Og jeg orker slet ikke, at jeg ikke kan tillade mig ikke at orke det, fordi de i Afrika helt bogstaveligt snart ikke orker længere ikke at få vand.

Kontaktannoncer i Aarhus Onsdag

Århus Onsdag er faldet i kvalitet det seneste. I flere uger har jeg ledt efter annoncer, der lugtede af ægte desperation a’la “Vores øjne mødtes i bussen”. De findes desværre ikke rigtigt længere. Denne uge var der kun en mand, der mente at have et åndeligt fællesskab med en kvinde han lå i nærheden af på stranden en sommerdag – altså for et halvt år siden.
Man kan kun mindes svingledingle@hotmail.com – en lokal berømthed, der endda har fået sin egen Facebook-fangruppe.
Han havde en fast rotation af 3 velformulerede læserbreve:

 

Kærlighedsbær
DU: pige, slank/buttet, langt/halvlangt hår, kvalitetspige: stabil, fornuftig, ikke-ryger (der er jo simpelthen ikke noget så træls som et par dejlige bryster, der hørmer af gammel askebæger), føjter ikke rundt i nattelivet. Nattelivspiger på alkohol, narko og p-piller – de skal nok være fyldt op med luskede kønssygdomme med få eller ingen symptomer. Klamydia kan medføre sterilitet. HIV kan ikke helbredes. Det er skraldespanden, hvis A) der er problemer fra tidligere parforhold. B) du er enlig mor (Du flirtede ikke med kontaktannoncemænd, da du ikke havde født børn, så du fortsætter med dumsmarte nattelivsmænd). Du går i seng med en fornuftig fyr eller også hedder det: selv ude om det – selv feje op. JEG: mand, 35, pæn, slank, sød, veluddannet. VI: ærlige, romantisk hjemmehygge, god mad, lys på bordet, 100% fri af tidligere forhold. Vi tager tingene i den rigtige rækkefølge: børn efter flere års fast parforhold med hverdag, tryghed, kærlighed og god sex. Prioriterer: 1) Fast kæreste (DU: 18-29), 2) En god romance (DU: 18-45). Annoncen er i flere gange, indtil der dukker en henvendelse op fra dig, der er lidt sexet. Jeg glæder mig til dit brev. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L 18495

Og en opfølgning på det første.

Kærlighedsbær (Allonge)
Er du enlig mor, så bliver dit brev skyllet ud i WC’et. Fornuftige mænd spilder ikke tiden på at feje op efter ufornuftige mænd, som piger har spildt tiden på. Du fortsætter med skvatmænd: utro, fartbøller, spritbilister, voldsmænd (hjernelamme kødhoveder), narkoskvat, hashrygere, khatgumlere, ludomaner, tyveknægte, hælere, plattenslagere kan ikke styre deres økonomi, svineri på straffeattesten, drankere, fodboldbøller, dyrker usikker sex og spreder kønssygdomme, hælder stoffer i pigers drink, kører pirattaxa, sælger ulovligt fyrværkeri. Der er næppe nogen, der kan overraskes, hvis det er noget rakkerpak, som piger har fisket op af pisrenden i nattelivsmiljøet. Piger, der går i seng med skvatmænd, bliver selvforskyldte enlige mødre. De ligger jo bare, som de har redt. svingledingle@hotmail.com Billetmrk. L18496

Og et tredje med klar besked, hvis nogen stadig skulle være i tvivl:

Kærlighedsbær
Enlig mor! Slap skede, rynket maveskind, bøvl med din ex, andre mænds børn rendende rundt imellem benene. Det er ikke et tilbud, du kan friste en stabil familiefarstype med. For alle os mænd, der behandler en pige ordentligt, vi har fortjent flere års fast parforhold, med en pige der har en stram skede og glat maveskind, inden vi får vores egen kernefamilie. Breve fra enlig mødre bliver skyllet ud i WC’et. Du forsætter med natklubsrakkerpak: utro, voldsmænd (børnene arver sikkert deres fars dårlige begavelse), har kønsygdomme, narkotabere, etc. svingedingle@hotmail.com Billetmrk. L18920

Hvad bliver der af svadaer som disse? Nu er det kun kedelige og almindelige, småplatte kontaktannoncer. Jeg orker det ikke.

Agurkepanik i medierne

Foto: Island Vittles

Foto: Island Vittles

Jeg orker ikke, at medierne går i overdreven panik over, at nogle få mennesker er døde af en bakterie, som vistnok er overført med agurker… Det viser sig så at være bønnespirer.
Hvorfor ikke bare have den tommelfingerregel, at hvis man har blodig diarré, så skal man søge lægehjælp?
Slap nu af. Jeg orker det ikke.

Kommuner, der ikke har sat sig ind i hvad GPS kan og ikke kan

I dag kan man læse, at bl.a. Vejen, Middelfart og Fredensborg Kommuner er skeptiske overfor deres eget GPS-forsøg, fordi GPS’erne ikke virker ordentligt inde i en skov og i en bus.

Nej, men sjovt nok baserer GPS sig på satellitter, der sender et signal ned på jorden – og sjovt nok virker det ikke, hvis der er en skærm af metal (kaldet en bus) eller nogle træer, der spærrer for signalet.

Det giver jo sig selv. Hvorfor skal der komme nyheder ud af sådan noget? Jeg orker det ikke.

Uopdragne børn og pædagoger der ikke orker dem

Busturene til universitetet forløber normalt ganske fredeligt. De fleste ved jo udemærket godt, hvordan man opfører sig. At man fx ikke spænder ben for de andre passagerer, forsøger at rage på dem, giver dem fingeren, kaster sig rundt i bussen, råber mm. Men manglen på forståelse for god social opførsel var åbenbart ikke feset ind på lystavlen hos de børn, som jeg uheldigvis måtte udholde i bussen på vej ind til universitetet i dag. Børnene kastede sig rundt, støjede, og en enkelt formastede sig til at smække sin arm ud foran mig, mens hun smilede ondskabsfuldt. Pædagogerne reagerede på intet tidspunkt. De sad vel og tænkte på deres næste kop te og Digestive kiks. Kombinationen af pædagoger uden faglig stolthed og et uopdragent barn er om muligt jordens dårligste cocktail. Jeg orker ikke, når mennesker ikke orker deres job. Sig dog noget til ungen! Hvorfor skal vi andre finde os i hendes uopdragenhed? Jeg orker ikke at opdrage andres børn – selvom det til tider er utroligt fristende – eller gøre deres arbejde. Da slet ikke i en eksamensperiode, hvor jeg i forvejen har nok at tænke på.

Desværre virker det som om, at manglen på opdragelse af sine børn er en generel tendens. Hvordan skal de børn nogensinde lære at begå sig sammen med andre mennesker, hvis deres forældre eller pædagoger ikke stopper den dårlige opførsel og indfører konsekvenser for ungerne?

Overforkælede unge

Over skriften burde vel være Overforkælede piger i junglen, men nu vil jeg jo ikke være sexistisk og kun hænge unge piger ud.
Pjat ville egentlig gerne hænge dem ud, men har endnu ikke set programmet, så vælger for en gangs skyld at holde mine fordomme for mig selv.

Lad mig hellere brokke mig over TV2 som bruger sendefladen på at belønne en flok unge piger med deres livs tur til Borneos jungle. En udfordrende tur, der skal give dem færdigheder til at kunne klare sig selv i livet fremover.
De jeg var ung hed det en dannelsesrejse, eller et fjumreår om man ville. Men det var en tur som man selv sparede op til, hvilket var lige så dannende.
Disse unge piger får turen foræret, hvad lærerigt er der i det? Endnu engang er de jo bare forkælet.

De er selvfølgelig heldigere stillet end deres jævnaldrende, der ligeledes vil på sådan en bekosteligtur efter endt ungdomsuddannelse.
De “almindelige” unge må se mulighederne for at komme ud og rejse er stærkt reduceret. Både af politiske grunde og samt det reducerede antal arbejdspladser for ufaglærte.

Men tilbage til sagen, jeg orker ikke at man vælger at fylde sendefladen med sådan engang pis, det er formentlig bare Paradise og Sunny Beach uden alkohol, hvor vi skal se unge selvcentrede mennesker udsættes for psykiske belastninger.

Jeg er selvfølgelig villig til at undskylde i tilfælde af at TV2 overrasker og laver et indholdsrigt program.

Behovsafdækning

Den anden dag havde jeg en fridag og havde besluttet mig for at jeg ville en tur ind i byen.
Som altid var jeg lige kort forbi diverse tele- og elektronikforretninger, for bare lige at se hvad der rørte sig for tiden.

Jeg står i en telebutik. En Telenor hvis vi skal nævne navne.

Jeg står og kigger på lidt tilbehør til min telefon da “Svend Bent” kommer ind i butikken.

Det lette offer for en telefonsælger.

“Svend Bent” er selvfølgelig ikke hans rigtige navn men vi har valgt at omdøbe ham for hans egen privatheds skyld. Han lignede én der hed “Svend Bent”.

Anyways, Svend Bent går direkte hen til skranken og siger “Ah ska hæ jæn ny tlfon”

Rigtig jyde uh fra Åh land

Telenor telefonsælgeren går lige i flæsket på ham.
På bordet ligger en annonce på en smartphone som de kører kampagne på.

Hajen: “Hva med den her?”

Svend Bent: “Jae, er det en god telefon til mig?” spørg Svend Bent

Hajen: “Det er ihvertfald en af de nyeste og smarteste vi har”
“Og du kan få den for kun 1100 kr.”

Svend Bent: “Nå…. Ja…. Jamen så lad mig få den”

Hajen: “Ja og så får du et abonnement med, med fri tale, fri data og fri SMS og MMS til kun 599 om måneden”

Svend Bent: “Nå, ja, jamen det er nok fint nok”

Hajen: “Ja skal jeg ikk lige gør sådan én klar til dig?”

Svend Bent: “Jooh, gør du det”

HALLO…. Kære Sælger-fyr… Har du ikk hørt om “BEHOVSAFDÆKNING”…

Hvem siger at Hr. Svend Bent har brug for et abonnement til 599 som inkluderer alt dette?

Orker sådan nogle typer….

En anden situation. Jeg havde en fridag og tænkte, jeg vil da lige ind og tjekke den nye iPad 2 ud inde i Fona så jeg kører ind i byen men havde ikke lige tænkt på hvornår Fona åbnede så jeg kom 5 min for tidligt derind – jeg står derfor pænt på afstand og venter de 5 min til Fona åbner.

En dame kommer og stiller sig lige foran døren og venter på at de åbner dørene.
Da de endelig åbner styrter damen ind og peger på en MacBook Air og siger ordret “Jeg skal ha’ den dér”…

Igen burde sælgeren ha indledt en samtale med kunden om, hvilken model og konfiguration kunden har behov for, men i stedet henter han blot en tilfældig MacBook Air op fra kælderen. Jeg stod i afstand så jeg kunne høre deres samtale fra start til slut og på INTET tidspunkt var han inde på hvad hun havde behov for eller hvad hun skulle bruge den til.

I stedet begyndte han en længere salgstale for at sælge hende en dyr ekstra forsikring.

SUK

Jeg orker ikke sælgere af denne kaliber.

ps: orker ikke at læse korrektur

Kvinder, der kender hinanden og kører i tog sammen

Jeg holder meget af at køre i tog, og sidder sædvanligvis i stillekupéen – så har man retten til at vrisse af de mennesker, der larmer, og for det meste har man fred og ro, så man kan koncentrere sig og udnytte tiden.

Men i et fredags-lyntog var der så proppet, at jeg ikke kunne få en stilleplads, og derfor måtte jeg ty til de almindelige pladser. Det orker jeg isoleret set ikke, fordi jeg skulle sidde og glo på to snavende efterskoleteenagere – den ene havde så mange bumser, at det var ubehageligt for min synsnerve.

Men i Vejle havde 13 kvinder – ulykkens tal – booket pladser, så de kunne sidde og plapre. En almindelig kupé bliver lynhurtigt til en hønsegårdskupé. Og så snart togets rullende bodega kom forbi, skulle de have hvidvin – som om de ikke var kåde nok i forvejen. Resten af turen var et væld af opgivende blikke fra mine medpassagerer.

Hvad skal man gøre i sådan en situation? Give sig til at råbe ad dem?

Jeg orker det ikke.