De danske unge igen nr. 1 i druk i Europa!

Har lige hørt radio i min bil hjem fra sport, og i nyhederne hører jeg så at de danske unge igen er nr. 1 i druk i europa, hvilket er både godt og skidt(selvfølgeligt mest godt). Så vi fører endnu engang efter en periode som nr. 2 efter Finland.

Men er der en ting jeg ikke orker, så er det den argumentation der bliver brugt i medierne til at promoverer, hvad de nu synes. De sagde nemlig, at mange unge har lavet ting de fortryder så som have sex uden lyst og vold. Hvad så med os som kan finde ud af at have det sjovt mens vi er fulde? Jeg er da sikker på at mange har lavet mange flere ting, som de har fortrudt mens de har været ædru. Så hvis vi skal bruge samme argumentation, skal vi så ikke sørge for at holde os fulde?

Det tror jeg man bør man gøre, for som man siger kan man enten være fuld eller udueligt, og personligt vil jeg helt sikkert vælge at være fuld, så lad os alle gribe en bajer og drikke os fulde!!!

SKÅL!

Folk der ringer med hemmeligt nummer !?

Næsten alle mobiltelefoner nu til dags, kan i deres Indstillinger/Settings slå “Vis Nummer” fra og til.

Jeg kan forstå at man slår det fra hvis man f.eks. skal ringe til en person, som man ikke lige kender, eller man skal ringe til en person, som måske ville afvise opkaldet hvis de så hvem det var.

Eksempel: En advokat ringer ud til en klient/kunde for at fortælle noget dårligt nyt. De ringer med hemmeligt nummer så personen ikke kan se at det er advokatfirmaet der ringer i håb om at personen tager telefonen så de kan give den dårlige nyhed. (ok dårligt eksempel)

MEN – Hvorfor skal jeg ringes op igen og igen og igen af en person, med hemmeligt nummer, som åbenlyst forsøger at komme i kontakt med mig? Det er sikkert en YFU’er eller FDF’er som jeg kender, men som ikke forstår at lægge en besked på telefonsvaren.

Jeg ORKER ikke Hemmeligt nummer, jeg orker ikke Skjult nummer og jeg ORKER Blokkeret nummer ! (potato potato)

Hvis folk vil ringe til mig så vil jeg vide hvem det er, FƆRDIG!

Jeg orker det simpelthen ikke !

Boern, der ikke kan spille paa blokfloejte, og goer det alligevel

Dette er formentlig det foerste indlaeg paa jegorkerdetikke, som bringer et internationalt perspektiv:
Man orker da virkelig ikke den nyeste boernetrend her i Baltikum: Boern, der som sommerferiejob, har fundet paa at saette sig naer turistattraktioner og spiller de fire skaeve tone, paa en blokfloejte.
Det bliver en skala paa blot fire toner, op og ned, og de forventer at folk giver penge til dem.
For det foerste kan jeg ikke forestille mig at den jaevne befolkning bryder sig om blokfloejte og for det andet er det bare enormt irriterende. De ellers saa virtuose boern burde lade vaere med at oeve skalaer foran alle turisterne.
Isaer den hoeje pivetone, der fremkommer naar man puster for haardt, er frygtelig og kan hoeres paa flere hundrede meters afstand. Afskyeligt.
Lad mine oerer vaere i fred, og lad mig besoege turistattraktionerne uden at blive chikaneret.
Boernene burde laere nogle lydloese aktiviteter, fx at jonglere, gaa paa soem eller spyde ild.
Al den larm orker man simpelthen ikke i tredive graders varme!

Energi-drik

Jeg har af min far fået nogle energi-drik, så jeg kunne prøve dem. For som han siger, ‘det giver lige et løft, der sidst på dagen’…

Det er selvfølgelig også rigtig fint, men den uheldige konsekvens er jo så, at når man går gennem kollegie-køkkenet med en sådan i hånden, så bliver man senere på aftenen nærmest frataget retten til at gabe, når man nu ‘går og drikker energi-drik’.

Energi-drik opskruer andres forventninger, og til et langt højere niveau end energi-drikken kan leve op til. Det orker jeg ærlig talt ikke…

Føtex kl 18

Godt nok er man studerende, så man har ligesom pensionisterne det meste af dagen til rådighed til at handle – men man orker jo ikke at købe ind midt på dagen mens solen står højt på himlen og man i øvrigt ikke er sulten.
Derfor bliver indkøbene altid udskudt til lige før man påbegynder madlavningen – for så at vade rundt i den lokale Føtex, mens det arbejdende folk og deres skrigende institutionsbørn stresser rundt.
Man orker det sådan set ikke, men der skal jo mad på bordet.

Bøder fra politiet

Jeg orker ikke, at politiet skal blande sig i, at jeg kører over for rødt på cykel i Århus. Ved de ikke at det er okay for bondebørn at gøre det – for derfra hvor vi kommer er der altså ingen lyskryds!!

En torsdag aften var jeg tvunget til at køre ned på en irsk pub i Århus og mødes med YFU’ere (som jeg altid vil give skylden for denne bøde, så hvis du sidder og læser dette og føler dig ramt, så sætter du bare lidt penge ind på følgende konto: 1234 1234567890). Vi skulle mødes og hugge et par ”Snakebits” i os.

Jeg får mig kastet op på min cykel og cykler i strid modvind ind mod Århus midtby. På vejen ringer min mobil tilfældigvis, og jeg multitasker for at kommer hurtigere ind til min aftale, som jeg allerede er alt for sent til. På et tidspunkt går det dejligt ned af bakke. Jeg nærmere mig et lyskryds og vurdere at det kan jeg da sagtens nå. Men jeg overvurderede min styrke og smutter sådan ”tilfældigvis” over for rødt. Da jeg er halvvejs over lyskrydset går det op for mig at politiet holder på den anden side. Jeg smider telefonen ned i lommen og bander højlydt for mig selv (FUCK!)… Jeg cykler uskyldigt videre i håb om at de ikke har set mig. Jeg overvejer desperat at tage et sving og et andet sving, og på den måde slippe fra dem, men som den lovlydige borger jeg jo er, glemmer jeg alle mine 93 flugtforsøg og cykler videre. Desværre kommer politibilen op på siden af mig og hentyder til at jeg skal stoppe. Det er to unge politibetjente, en mand og en dame. Uheldigvis kendte jeg kvinden, og jeg kunne bare se, at hun var ved at dø af grin. Den anden betjent spørger mig om jeg synes at jeg har havde gjort noget forkert. Autoritetstro som jeg er svarer jeg at: ”Jeg cyklede vist over for rødt”, hvorefter han forlanger at få mit sygesikring. Han var nu også så sød at minde mig om, at jeg var lige ved at blive kørt ned Jeg står og venter på cykelstien, mens diverse folk og biler glor på mig, som den store kriminelle jeg nu er. Endelig lader de mig slippe med en bøde på 500kr. Ikke nok med at jeg ikke kan betale den på stedet. NEJ NEJ !!… de vil gerne lige minde mig om det endnu engang, så de vil sende bøden til mig med posten., men heldigvis med en chance for studierabat. Ikke nok med det, så får jeg også lige en prisliste over alle trafikbøder, just in case – man ved jo ikke hvad jeg kunne finde på at lave næste gang.

Jeg orker simpelthen ikke at politiet udskriver bøder til cyklister der kører over for rødt!!

Rikke

Num-lock tasten

Jeg ORKER ikke Num-lock tasten!!

Jeg arbejder til dagligt med tal og bruger derfor tallene i højreside af tastaturet mange gange i løbet af dagen, men hvorfor skal jeg bekymre mig om, om et program eller Windows har slået num-lock.

Går  du ind på Google kan du finde 1000-vis af gode tips til hvordan du kan få Num-lock til at forblive slået TIL hele tiden sådan at du ikke skal bekymre dig om det.

Afskaf Num-lock

Afskaf Num-lock

MEN HALLO?

Hvis det er så tydeligt at der er så mange mennesker der er træt af at skulle bekymre sig om, om den er slået til eller fra, hvorfor så ikke bare opfylde folks ønsker og helt afskaffe ideen om Num-lock.

Den knap har udlevet sit formål og skal nu bare forsvinde. Apple/Mac’s har i mange år vidst at folk ikke ønskede at bruge pilene ude på tallene, så hos dem er der ikke længere noget der hedder Num-lock (hvis der da nogensinde er noget der har heddet det).

Kære computer og tastatur producenter og kære Microsoft.

Vil i ikke nok være søde at slette den knap fremover.

JEG ORKER DEN IKKE !!

Mads

Emailadresser med tal

Hvorfor har folk emails med numre?

Jeg kunne måske forstå en email der hed “Sara_1985@yahoo.com” fordi personen måske er født i 1985. Men hvorfor skal folk du skriver til vide hvor gammel du er?

Dem der har emails i retningen af “Morten9874@hotmail.com” forstår jeg simpelthen ikke???

Hvorfor er det at folk har sådanne ligegyldige tal i sin email ?

Der findes også dem der er så smarte at da de oprettede emailen skrev deres alder efter email adressen – f.eks. “Natasja_17@ofir.dk” Hvad så når Natasja fylder 18 år ? Så skal hun altså lave en ny email ?

Jeg orker ikke ligegyldige tal i folks email !!

ps: alle emails er fiktive

Lastbiler der overhaler på motorvejen

Hvad sker der for lastbiler der overhaler på motorvejen?

Jeg kører med jævne mellemrum ruten Viborg – Tommerup/Fyn og kører i den forbindelse på motorvej fra Vejle og hele vejen til Tommerup. Ret ofte oplever jeg at trafikken går fuldstændig i stå, og kigger man så lige lidt længere fremme så kan man ude i horisonten mindsanten se en lastbil der ligger overhalingsbanen!

Hvad sker der for det?

Jeg er tilhænger af at der indføres flere strækninger hvor f.eks. lastbiler og andet “særtransport” ikke må bevæge sig ud i venstre kørebane.

Det er simpelthen for plat at en lastbil begynder at overhale en anden lastbil eller lignende blot fordi han kan køre 1-2 km/t hurtigere!

Det orker jeg ikke !!!