Klokken er ikke engang 7, vækkeuret ringer alt for tidligt og jeg vælter ud af sengen. I køkkenet konstaterer jeg at der ingen mælk forefindes: Jeg må en tur til bageren!

Hos bageren skal jeg da have et rundstykke – og lad det bare blive smurt. På grund af tidligere eksistentielle kriser, smørrebrødsjomfruer har kastet mig ud i (ved hjælp af smør og mayonnaise), tænker jeg at jeg hellere må bede om meget lidt smør. Det gør jeg så, men den unge ekspedient tryner mig ved at fordoble rundstykkets vægt – alene ved at overlæsse det til ukendelighed med Kærgårdens det bedste. Heldigvis udleveres det smurte rundstykke i en papirspose, så jeg i ro og mag kan fjerne tandsmøret (der i tykkelse egentlig kun burde beskrives som tandsmør hvis man har ekstremt lange tænder).

Men til hvilken nytte skal der så meget smør på? Tænk på hvilken besparelse, bagerne kunne få, hvis de som standard smurte mindre smør på! Tænk på den stigende gennemsnitsvægt i befolkningen! Tænk på de sultne børn i Afrika!

Jeg orker det ikke!

(Og som et lille addendum foreslår jeg at bagerne adopterer McDonald‘s idé med Medium, Large, X-large osv. – dette princip kan med lethed overføres på smurte rundstykker.)

I toget i dag sætter sig en nydelig, ung mø foran mig og placerer sin mobiltelefon solidt på bordet. Bipbipbipbipbip siger det, og efter hun har modtaget en 2-3 SMS-beskeder går det op for mig at vi har valgt ens SMS-besked-lyde. Det er da totalt uacceptabelt at jeg omtrent hvert 8. sekund skal kigge på min egen mobiltelefon for at konstatere at det var pigen overfor, der åbenbart har flere SMS-hysteriske teenageveninder. I skrivende stund overvejer jeg kraftigt at bede hende finde en anden plads, så hun ikke forvirrer mig yderligere – jeg var her først. Men nej, hun sidder jo bare og kigger intetanende ud af vinduet. Pludselig bliver det Fredericia og hun rejser sig heldigvis – jeg ved dog ikke om det er mit ondskabsfulde, skulende blik, der har fået hende til at forlade kupeen. –Vigtigere er det at bemærke at hun har ødelagt min togtur. Jeg orker det ikke!

Nutidens meteorologer må være i ledtog med regntøjsbranchen, ja, de er velsagtens blevet bestukket med et livsforbrug af paraplyer. Alle dagene op til Sankt Hans (som jo er den dag, hvor man smider alt andet end vand på bålet) går de og fabler om at det bliver regnvejr. Men nej: Der er så meget solskin at jeg kan gå i shorts og t-shirt. Den éne bye vi har set, har ikke engang givet nok vand til at lade mig deltage i en Mr. Wet T-shirt Contest. Gennemkorrupte, det er de!

Og regntøjsbranchen, som modemæssigt ikke er passeret 80’erne (måske pga. mængden af hormonforstyrrende kemikalier i netop regntøjet), nyder gladeligt det våde budskab: Regn, regn og atter regn. Godtnok er det kun få uger siden der blev meldt at vi fik “den varmeste sommer nogensinde” (i øvrigt det allerbedste ved global opvarmning), men de påståelige meteorologer finder konstant på noget nyt – og det sker midt i den bedste sendetid i TV.

Det værste er dog at fænomenet, jeg kalder “hvad føler du” har overtaget vejrudsigterne. Det er blevet en slags livsstilsprogram, så man skal tage billeder af vejret og sende det ind sammen med en beskrivelse af hvordan man føler at vejret er den pågældende dag. Det er et groft spild af tid!

Lad dog meteorologerne fortælle sandheden – hvad de ved, hvad de gætter på, og hvad de ikke ved. Og giv mig så tørvejr resten af sommeren.

Jeg orker ikke alt det vejr.

Tv-showet, De Bart de Graaff Donor Avond, der i næste uge har premiere på den hollandske station BNN, vinkler det offentliges ventelister til organer på en helt ny måde: Man skal som deltager kunne vinde organer – i sandhed Deal eller no deal! Skribentens evner udi det hollandske sprog er temmeligt begrænsede (men holdningen er “det er nemt, bare en mixture af dansk, engelsk og tysk, skrevet af ordblinde”), men alligevel blev der observeret følgende betragtninger: Man skal være 16 år og have en gyldig emailadresse for at blive tilskuer, til dette transplantations-show.

Men hvor er det dog frygteligt: Det er mangel på respekt for det enkelte individ ved at man forfordeler nogle personer til livsvigtige organer i en konkurrence. Chancen for at vinde er 1:3. Det er bedre end både Tips og Lotto. Tænk på de døende, der ligger på venteliste. Det er lægerne i vores samfund, der skal stå for dette aspekt – ikke en skamløs tv-vært.
En opfordring til læserskaren: Tag stilling til om du vil være organdonor. Hvis du siger ja, kæmper du indirekte imod dette frygtelige tv-koncept – og du kan redde et andet menneske.

Fy føj, jeg håber ikke at dette vamle show får succes (selvom jeg tror på at det vil – for det er trods alt nyskabende). Det er direkte usmageligt.

Jeg orker det ikke. (Og for de, der ikke orker hollandsk, så har DR Nyheder en artikel om organkonkurrencen)

Når man ser trafikale meldinger i forbindelse med dagtimeudsendelserne af Nyhederne på TV-2, så er der ingen grænser for, hvilke tåbeligheder værten slynger ud. Generelt er det pisseirriterende at de bruger tid på at vise alle de strækninger hvor der ingen problemer er. De bilglade tosser synes åbenbart det er fedt at se billeder fra Limfjordstunnelen, sendt i 3 fps. Og hvor mange nordjyder er det egentlig lige der sidder i deres bil mens de ser TV-2 og tænker “Ej okay, jeg er egentlig ikke lige i humør til at køre gennem en tunnel i dag, jeg tror sgu jeg tager dén der omvej ind igennem Aalborg og over broen.” . Svaret er 0! (Note: Nogle vil hævde 42, fordi man derved kommer usandsynlig tæt på West End, hvor der er “øl til SU-venlige priser”)

Det værste skete i sandhed torsdag, hvor det regnede. Speakeren fortæller at “Vejbanen er meget våd på motorvejen mellem Haderslev og Vojens, så det anbefales at køre efter forholdene”. Nå OKAY – hvornår fanden skal man IKKE køre efter forholdene? Er der grænser for hvilke tåbeligheder man kan slynge ud på live tv?

Hvad er der galt i lokale Travel Announcements i radioen, ligesom i gamle dage? (Note: P4 Fyn tror blindt på alt hvad der bliver ringet ind om: Prøv at ringe og fortælle dem at 400 gæs løber forvildet rundt på Fynske Motorvej i vestgående retning mellem Nr. Aaby og Middelfart. Sådan noget siger de i hvert fald ofte.)

Jeg orker det ikke!

Jeg havde i dag fornøjelsen af at spendere et par timer med DSB. Toget ankommer endda rettidigt (!) og vi er cirka 30 mennesker, der vil stå af toget. Det er jo noget, man i de fleste andre lande (især lande med travle metroer (Paris, Berlin, London, you name it)), rent faktisk kan finde ud af (jeg tror denne evne er, ligesom man i England fatter at stå i den éne side af en rulletrappe og gå/løbe i den anden side (at anglosakserne så har byttet rundt om på højre og venstre i forhold til alt trafikalt er underordnet)):

Folk, der skal ind i toget, fatter simpelthen ikke at det går hurtigst hvis de kan flytte deres kødkolosser således at vi, der skal ud af toget, kan komme det først. Dette sker nemmest hvis de påstigende stiller sig ved siden af dørene, så de afstigende kan gå lige ud. Så går det hurtigst.

Men nej, nej. Alle vil jo helst hurtigst på, så de slipper for at sidde i familievognen og høre på skrigende børn. Det ender altid i et stort kaos, hvor folk må mase sig ud af toget.

Hvor er det bare trælst (i øvrigt et tillægsord, jeg insisterer på kan bøjes som biord med -t)! Jeg orker det ikke.

Verdens frygteligste TV-begivenhed er umiskendeligt tilbage: En europæisk konkurrence i populærmusik, som lige siden ABBA-dagene har været plaget af den store fjende, svensken. Heldigvis har man for nylig kunne læse at Danmarks Radio måske ville miste rettighederne til at vise dette glimmerorgie, men igen i år skal vi altså trækkes igennem det. De seneste år har Eurovision endda fundet på at vi skal dele ”fornøjelsen” over 2 aftener! Med andre ord vil det både være umuligt at se tv torsdag og lørdag. Godt at man har bedre ting at tage sig til (læs: blogge).
Det eneste der kan glæde mig, er at vi har sendt en drag queen til Finland – jeg håber at Peter Andersen vil forarge nogle forstokkede seere (de danskere, der ser Melodi Grand Prix er sikkert de samme mennesker som de 45% af BT’s læsere, som synes at den sorteste præsts udtalelser om homoseksuelle var forfriskende).

Jeg orker det ikke!

Årsagen til den engelsksprogede overskrift er, at temaet er amerikansk. Kongressen i USA har nemlig besluttet at udvide sommertidsperioden med cirka 2 uger før og efter. Idéen er at spare energi – men det er altså ikke alle, som orker det.
Se bare dette læserbrev af Connie M. Meskimen, fra delstaten Arkansas:

Hvor er det synd. Hun orker det vitterligt ikke.

Denne film er værd at se for enhver: Et fantastisk stykke dokumentarisk materiale.
Men hvis denne film ville starte med at spille automatisk ville jeg simpelthen ikke orke den.