Som Hr. Krahn (elsk det navn, som du elsker din næste) har vi alle barndomstraumer, som af og til popper op igen.

Mage til fordærvende, åndssvagt, fordummende, mageløst intetsigende, ubegribeligt stupidt, ringe, loppebefængt, uacceptabelt dårligt, møgbelortet, asocialiserende, dødsstrafopildnende, utilregneligt, pestinficeret, dekadent stykke legetøj skulle man lede længe efter, da først Tamagotchi havde set dagens lys!

Det værste er, at den af flere omgange har forsøgt sig med en renæssance – NO GO!

Vi kan alle huske den, så gider slet ikke skrive mere, men hold da kæft et underholdningsapparat jeg slet ikke orker!!!

Det er på tide at skrue tiden tilbage og tænke på de ting, der figurerer på vores all-time-least-favourite-lister over anti-orkning gennem barndommen.

Én ting, jeg aldrig har tilgivet verden for, er tilblivelsen af det hæslige pelsdyr Diddl. Den byldebefængte lille gnaver forfulgte mig konstant gennem 7-9. klasse i kraft af (primært pigers) penalhuse, skoletasker og T-shirts. Hvorfor en disproportioneret hvid mus, der lider af elefantitis kan fascinere og tryllebinde en hel generation af unge hunkønsvæsener (der ellers hovedsageligt skrev “Korn” og “Limp Bizkit” på deres East Pak-tasker) er mig en gåde.

Den designer-tegner-animator-despot, der står med ansvaret for undfangelsen af dette misfoster kommer til at tilbringe yderligere 60 dage i skærsilden på grund af denne Diddl (*YUK*)

.. og når man langt om længe tror sig sikker for djævleynglets indflydelse, hvilket motiv finder man mon så på en kaffekop i kollegiekøkkenet? Gæt selv (et hint: jeg orker det ikke!)

Find selv på flere emner, der kan tages op under det nystartede retrospektive “jeg orker det ikke”-tema.

Når man ser trafikale meldinger i forbindelse med dagtimeudsendelserne af Nyhederne på TV-2, så er der ingen grænser for, hvilke tåbeligheder værten slynger ud. Generelt er det pisseirriterende at de bruger tid på at vise alle de strækninger hvor der ingen problemer er. De bilglade tosser synes åbenbart det er fedt at se billeder fra Limfjordstunnelen, sendt i 3 fps. Og hvor mange nordjyder er det egentlig lige der sidder i deres bil mens de ser TV-2 og tænker “Ej okay, jeg er egentlig ikke lige i humør til at køre gennem en tunnel i dag, jeg tror sgu jeg tager dén der omvej ind igennem Aalborg og over broen.” . Svaret er 0! (Note: Nogle vil hævde 42, fordi man derved kommer usandsynlig tæt på West End, hvor der er “øl til SU-venlige priser”)

Det værste skete i sandhed torsdag, hvor det regnede. Speakeren fortæller at “Vejbanen er meget våd på motorvejen mellem Haderslev og Vojens, så det anbefales at køre efter forholdene”. Nå OKAY – hvornår fanden skal man IKKE køre efter forholdene? Er der grænser for hvilke tåbeligheder man kan slynge ud på live tv?

Hvad er der galt i lokale Travel Announcements i radioen, ligesom i gamle dage? (Note: P4 Fyn tror blindt på alt hvad der bliver ringet ind om: Prøv at ringe og fortælle dem at 400 gæs løber forvildet rundt på Fynske Motorvej i vestgående retning mellem Nr. Aaby og Middelfart. Sådan noget siger de i hvert fald ofte.)

Jeg orker det ikke!

En stille fredag aften, alt ånder fred! Computeren står klar på skrivebordet, der er cola i glasset, stearinlys i vindueskarmen og fuglefløjt lister sig ind…

Umiddelbart skulle man jo tro, at dette var RE-SEPP-TEN på en aften med god opgaveskrivning. Det er det bare ikke!

For pludselig brydes den lindrende ro af et gennemtrængende opråp fra Atletion, hvor et aldrende, skandaliseret popikon, der bruger mere tid på at at lave ballade med lastbilchauffører i mørke parker end på at skrive forførende ballader, går på scenen.

Når manden ‘hustlerne’ kaldte Georg Michael synger om at være ‘Father figure’, så er vi nogen, holder der holder godt fast om den stol, vi sidder på!

I samme kategori er numre som ‘Papa was a rollin’ stone’, ‘Fastlove’, ‘The Strangest Thing’, ‘Heal The Pain’ og for slet ikke at tale om sangen ‘Star People’.

Manden med den selvbiografiske sang ‘Freeek’ bedes holde bøtte, når der skrives eksamensopgave nær Atletion. Tak!

Jeg havde i dag fornøjelsen af at spendere et par timer med DSB. Toget ankommer endda rettidigt (!) og vi er cirka 30 mennesker, der vil stå af toget. Det er jo noget, man i de fleste andre lande (især lande med travle metroer (Paris, Berlin, London, you name it)), rent faktisk kan finde ud af (jeg tror denne evne er, ligesom man i England fatter at stå i den éne side af en rulletrappe og gå/løbe i den anden side (at anglosakserne så har byttet rundt om på højre og venstre i forhold til alt trafikalt er underordnet)):

Folk, der skal ind i toget, fatter simpelthen ikke at det går hurtigst hvis de kan flytte deres kødkolosser således at vi, der skal ud af toget, kan komme det først. Dette sker nemmest hvis de påstigende stiller sig ved siden af dørene, så de afstigende kan gå lige ud. Så går det hurtigst.

Men nej, nej. Alle vil jo helst hurtigst på, så de slipper for at sidde i familievognen og høre på skrigende børn. Det ender altid i et stort kaos, hvor folk må mase sig ud af toget.

Hvor er det bare trælst (i øvrigt et tillægsord, jeg insisterer på kan bøjes som biord med -t)! Jeg orker det ikke.

Verdens frygteligste TV-begivenhed er umiskendeligt tilbage: En europæisk konkurrence i populærmusik, som lige siden ABBA-dagene har været plaget af den store fjende, svensken. Heldigvis har man for nylig kunne læse at Danmarks Radio måske ville miste rettighederne til at vise dette glimmerorgie, men igen i år skal vi altså trækkes igennem det. De seneste år har Eurovision endda fundet på at vi skal dele ”fornøjelsen” over 2 aftener! Med andre ord vil det både være umuligt at se tv torsdag og lørdag. Godt at man har bedre ting at tage sig til (læs: blogge).
Det eneste der kan glæde mig, er at vi har sendt en drag queen til Finland – jeg håber at Peter Andersen vil forarge nogle forstokkede seere (de danskere, der ser Melodi Grand Prix er sikkert de samme mennesker som de 45% af BT’s læsere, som synes at den sorteste præsts udtalelser om homoseksuelle var forfriskende).

Jeg orker det ikke!

Naser Khader, Anders Samuelsen m.fl. har stiftet partiet ”Ny alliance” – hvad er det for et navn? Det klinger så meget af Star Wars, at George Lucas burde have udbetalt royalties.

Som iagttagere kan vi alle nu gisne om, hvem der er hvem i det højreliberale rumepos. Er Khader lig Yoda (eller måske Chewbacca?) – og er Anders Samuelsen i så fald lig Luke Skywalker?

Vi er tilsyneladende vidner til den sagnomspundne ”Episode VII – The Saga Continues” – og selvom landet for tiden er styret af et ondsindet imperium, så skulle det undre mig, hvis den nye alliance er stærk nok i Kraften til at udfordre Darth Fogh synderligt.

What’s next? Bliver det afsløret, at Pia K. og Anders Samuelsen er tvillingesøskende? Eller er Anders Fogh undfanget af Kraften selv?

Jeg orker det simpelthen ikke.

Årsagen til den engelsksprogede overskrift er, at temaet er amerikansk. Kongressen i USA har nemlig besluttet at udvide sommertidsperioden med cirka 2 uger før og efter. Idéen er at spare energi – men det er altså ikke alle, som orker det.
Se bare dette læserbrev af Connie M. Meskimen, fra delstaten Arkansas:

Hvor er det synd. Hun orker det vitterligt ikke.

Denne film er værd at se for enhver: Et fantastisk stykke dokumentarisk materiale.
Men hvis denne film ville starte med at spille automatisk ville jeg simpelthen ikke orke den.