Hvorfor er det at charterturister klapper efter en landing, når flyet når destinationen?
Der er noget dybt modstridende ved at man vælger at fejre det ordinære, dvs. en sikker landing.

Jeg orker ganske enkelt ikke at klappe, bare fordi jeg ikke er død i en katastrofe.

Frands Hansen har skrevet om sine frustrationer med hensyn til både offentlig og privat transport samt dét at handle.

På denne spøgefulde dag er det normalt at tage fusen på hinanden. Men åbenbart gør DSB dette, helt uden at tænke på deres passagerers truende livstræthed.
Ikke nok med at der er udgivet en 3-måneders særkøreplan, så turen tager 1Âœ time i stedet for de normale 3 kvarter – nej, i dagens anledning, er et af morgentogene aflyst, så den ekstraordinært lange tur bliver udvidet med Âœ time. Årsagen kaldes personalemangel, men man skal jo ikke stole på noget man hører her 1. april.

Desværre har jeg på nuværende tidspunkt sat sig ind i toget, og ergo er det derfor for sent at springe ud foran toget (hvilket i øvrigt også kun er ubehageligt for de andre passagerer, da det vil give yderligere forsinkelser og samtidig traumatisere togpersonalet, der gør sit bedste). Ikke noget der kan anbefales!

Jeg orker ikke 1. april når der ikke sker noget sjovt.

Efter store frustrationer over Computersalg har jeg nu genvundet min respekt for firmaet: Jeg har i dag været på posthuset for at hente endnu en pakke fra dem – i frygt for at modtage endnu en computer – men nej, de havde åbenbart om mine lidelser her på jegorkerdetikke.dk og blev inspireret af udregningerne omkring mængderne af billig grænsegin, der kunne erhverves for den nette sum af 5815,26 kr.

Ikke desto mindre, så lå der to flasker Gordon’s og følgende brev:

Hej Kristian

Som reaktion på din mail, sender vi dig hermed to flasker gin, så du har lidt godt til julen.

Vi beklager selvfølgelig den misforståelse og forveksling der er sket, men alt skulle gerne være udbedret nu.

Håber du får en god jul, og du får tid til at nyde et enkelt glas gin.

For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at pengene endnu ikke var overført til din konto, så du behøver ikke vente på at beløbet dukker op.

Mvh Kristoffer Eriksen
Computersalg Service

Det er i sandhed en fabelagtig kundeservice! Tak til Computersalg!

Jeg skulle have en ny laptop, og valget faldt på en HP Compaq 6720s, en fin maskine til mit behov. Jeg skyndte mig at bestille den hos Computersalg.dk, for de var billigst. De var lige et par dage om at finde ud af at få den sendt, men da jeg står nede på posthuset får jeg udleveret 2 ens papkasser. Søreme så, der var 2 ens computere og to ens fakturaer.Jeg skynder mig at skrive til dem at de har sendt mig en for meget, og hører i samme forbindelse “om det er fordi det snart er jul”. Det var det desværre ikke, sagde ekspedienten, men jeg skulle bare lave en RMA og bestille en fragtseddel. Det gør jeg så. Kort efter får jeg et svar med “Du kan ikke bare bestille en fragtseddel”. Så skriver jeg tilbage til dem at selvsamme ekspedient har bedt mig bestille en fragtseddel. Der går et par uger, så rykker jeg dem (computeren står jo og fylder!), og endelig får jeg så en fragtseddel.

Dagen efter sender jeg den forbandede ekstra computer retur. I dag modtager jeg så en kreditnota på det fulde beløb med besked om at de vil overføre pengene til min bankkonto. Det er virkelig pænt af dem.
Så her står jeg, med en computer fuldt betalt af Computersalg. Jeg har prøvet at være en flink mand, men det må simpelthen være fordi det er jul at de insisterer på at jeg skal have en gratis computer. What is a man to do?

Jeg har betalt for en computer, får 2 tilsendt, sender 1 retur og får pengene retur for den ene jeg har betalt for. De er rare at handle med – jeg kan kun bakke op om deres kunde”service”!

Så meget besvær.

Jeg orker det ikke.

Update: Og så orker jeg det alligevel efter at Computersalg har sendt mig 2 flasker gin.

Så står jeg midt i verdens centrum, New York, og skal hæve nogle kontanter, for at kunne fornøje mig endnu mere på ferien.

Men hvad fanden sker der? Jeg har glemt min pin-kode til mit Visakort. Efter 2 forgæves forsøg tænker jeg at jeg hellere må undgå at prøve mere – og heldigvis kan man langt de fleste steder i USA benytte plastickortet med en underskrift – så ferien er ikke slut endnu.

Hurtigt derefter ringer jeg til banken for at bestille et nyt kort. Jeg fortæller med det samme at jeg har glemt min pinkode, og den venlige, nærmest automatiske telefondame oplyser “Vi sender dig et nyt kort og du skal være opmærksom på, at du modtager en ny pinkode.”. NÅ OKAY, tak, jeg var lige blevet i tvivl.

Nu er der så gået et par ulidelige uger uden plasticpenge, og endelig har jeg fået mit kort. Da jeg modtager den nye pinkode, bruger jeg lidt tid på at lære mig selv den – og denne gang benytter jeg vitterligt den pinkodehusker, der følger med.

Så skal kortet i brug. På beløbet, tak. Men automaten skriver “Afvist: Forkert pin-kode”. Nej, nej nej! Jeg har fået den gamle kode tilbage i fingrene. 0 2 0 8. De første mange gange jeg har prøvet det nye kort, har jeg tastet forkert kode. Talkombinationen sidder fast i mine fingre. Og nu alt det besværlige med at få lært en ny pinkode.
Kan vi ikke snart få biometrisk ID? Det ryger jo ikke bare ud, når Jim ryger ind, så at sige.

Jeg orker det ikke.

Valgplakater er måske det mest spildte reklamemateriale overhovedet! De hænger i bunkevis langs de større veje – men til hvilken nytte? Bilister og andre trafikanter bør holde øjnene på vejen frem for at se på disse nyttesløse fotos. Det fortæller absolut intet om hvad en kandidat står for, men viser blot et foto af personen. Er det politik, det handler om, eller er det en skønhedskonkurrence?

Mette Madsen, som stiller op i Østjylland, er en fryd for øjet – i hvert fald på hendes valgplakat – det gælder også for Karen Jespersen, hvis man altså lige glemmer at hun er 20 år yngre på sin plakat: Hun ligner jo at hun knapt kunne komme ind på Speedbåden. Men partiet kunne begynde at sælge sig på sloganet “Venstre – vi har de bedste skanks“.

Det er et groft miljøsvineri. Aalborg Kommune har heldigvis arrangeret 56 plakatstandere, så plakatliderlige (misforstå mig endelig ikke!) politikere kunne blive eksponeret, hvis de virkelig ville – og sådan, at man kan fokusere på det væsentlige i en valgkamp: At præsentere sine mærkesager og argumentere fornuftigt for dem.

Kandidaterne burde bruge deres penge på ordentlig PR, men frem for alt, at få præsenteret deres politiske budskab. Alt andet orker jeg bare ikke!

Lad mig først gøre det klart, at jeg ikke taler om sort arbejde (For det orker jeg bestemt heller ikke).

Det er nok nemmest at lave en situationsbeskrivelse. I Matematisk Kantine har de et bredt udvalg af nærende kost (her kan nævnes at en stor andel af deres opskrifter indeholder margarine som primær ingrediens). Men når man så kommer gennem de uforholdsmæssigt lange køer, må man sande, at der skal betales for varen. Det kender vi jo alle.

Man nærmer sig kantinedamen som trykker hastigt på sit kasseapparat (i øvrigt hurtigere end de fleste matematikstuderende kan benytte deres lommeregner) – og når hun så siger et beløb, der aldrig svarer til hvad man har i småpenge, giver man hende lidt for mange penge (i vished om at både damen og jeg er enige om at der ikke er tale om drikkepenge). Hun skal så til at give mig mine byttepenge – så i samme øjeblik som hun finder mønterne i kassen, rækker jeg venligt hånden frem. MEN NEJ! Hun lægger dem ikke i min hånd, men i en brun, tilsnusket træskål, der ligner sløjdarbejde fra 3. klasse – enhver forælders julegaveønske #1.
Jeg får jo slidgigt og smitsomme sygdomme af den ubehagelige bevægelse det er at skulle dreje hånden 180°. Jeg orker det ikke!

Dengang jeg var 13 år kunne jeg garanteret godt blive skræmt af en spøgelseshistorie i ny og næ.
Men for knap et år siden fik jeg ovennævnte SMS fra selvsamme spøgelse, hvilket egentlig ikke skræmte mig synderligt.

Helt ærligt, kan et spøgelse SMS’e? Jeg har altid forestillet mig spøgelser som nogle blafrende lagener, som vil have aldeles besværligt ved at betjene T9-systemet på mobiltelefonen. Jeg har også ladet mig fortælle, at spøgelset ikke er så grammatisk dygtig, men det vil jeg ikke vade yderligere rundt i.

Det er desuden ikke en besked, der bliver sendt fra spøgelsets egen telefon, at det er en kædebesked. Derfor er det faktisk direkte ukorrekt at skrive “Jeg hedder Sammy” – beskeden burde i stedet starte “Denne SMS videresender jeg på vegne af Sammy”.

Det mest groteske er dog, at Sammy ikke har noget ansigt (jeg har nu også altid forestillet mig at spøgelser havde huller i lagenet). Jeg har siddet og spekuleret over, hvordan i alverden man kan stirre uden et ansigt, og derved uden øjne. Helt ærligt, hvor er det spøgelse bare miserabelt!
En lille morsom detalje er, at man på DR’s version af nyheden kan høre et interview med en skræmt, 13-årig pige. Når man starter playeren kommer beskeden “Du lytter til P4 Fyn. Vi ved, hvor du er…” rullende. Det burde bidrage en smule til uhyggen, selvom det nok næppe var hensigten.

Og hvorfor ikke bare slukke for sin telefon om natten? Jeg gør det næsten altid (dog ikke fordi jeg er bange for spøgelser, men fordi mine “venner” ringer i ubeskrivelige kæferter og vil høre hvad jeg har på (eller hvor meget en ræv vejer, for at nævne to ofte forekommende eksempler)).
Lad dog børnene vente med at få en mobiltelefon til de kan administrere slukknappen og lærer at sige fra i tilfælde af ubehageligheder.
Og så er der jo forældrene (som man altid kan slå i hovedet), som burde vise ansvar ved at diskutere det uhyggelige og okkulte, så børnene kan sove trygt i visheden om at verden er et godt sted.

Jeg orker det ikke.

De to guldhorn er i nat blevet stjålet. Medierne raser helt vildt og politiet efterlyser en sort Volvo med registreringsnummeret YL 59 356.

Nyhedsoplæseren på TV-2 her til morgen omtaler Guldhornene “Nationalmuseets historiske guldhorn”. Ej, men helt ærligt! Guldhornene er kopier! Det fralægger dem enhver historisk værdi – ud over altså 1802-tyveriet, som jo gør kopierne en smule interessante idét de er kopier.
Tyvene har formentlig omsmeltet Guldhornene, ligesom Niels Heidenreich, omsmeltet hornene, selvom de, på trods af navnet, ikke er lavet af ægte guld.

Niels Heidenreich fik 37 år i brummen for det – denne gang bliver det mildere straffet. Hvad med proportionalitetsbegrebet?!

Det er så tydeligt at de nu stjålne Guldhorn er kopivarer, at Anne-Mette Fogh Rasmussen ville skamme sig. Hvorfor skal det så skabe så stor røre? Man kan da bare støbe en ny udgave. Også næste gang – og næste gang igen.

Jeg orker det simpelthen ikke!