Efter store frustrationer over Computersalg har jeg nu genvundet min respekt for firmaet: Jeg har i dag været på posthuset for at hente endnu en pakke fra dem – i frygt for at modtage endnu en computer – men nej, de havde åbenbart om mine lidelser her på jegorkerdetikke.dk og blev inspireret af udregningerne omkring mængderne af billig grænsegin, der kunne erhverves for den nette sum af 5815,26 kr.

Ikke desto mindre, så lå der to flasker Gordon’s og følgende brev:

Hej Kristian

Som reaktion på din mail, sender vi dig hermed to flasker gin, så du har lidt godt til julen.

Vi beklager selvfølgelig den misforståelse og forveksling der er sket, men alt skulle gerne være udbedret nu.

Håber du får en god jul, og du får tid til at nyde et enkelt glas gin.

For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at pengene endnu ikke var overført til din konto, så du behøver ikke vente på at beløbet dukker op.

Mvh Kristoffer Eriksen
Computersalg Service

Det er i sandhed en fabelagtig kundeservice! Tak til Computersalg!

Jeg skulle have en ny laptop, og valget faldt på en HP Compaq 6720s, en fin maskine til mit behov. Jeg skyndte mig at bestille den hos Computersalg.dk, for de var billigst. De var lige et par dage om at finde ud af at få den sendt, men da jeg står nede på posthuset får jeg udleveret 2 ens papkasser. Søreme så, der var 2 ens computere og to ens fakturaer.Jeg skynder mig at skrive til dem at de har sendt mig en for meget, og hører i samme forbindelse “om det er fordi det snart er jul”. Det var det desværre ikke, sagde ekspedienten, men jeg skulle bare lave en RMA og bestille en fragtseddel. Det gør jeg så. Kort efter får jeg et svar med “Du kan ikke bare bestille en fragtseddel”. Så skriver jeg tilbage til dem at selvsamme ekspedient har bedt mig bestille en fragtseddel. Der går et par uger, så rykker jeg dem (computeren står jo og fylder!), og endelig får jeg så en fragtseddel.

Dagen efter sender jeg den forbandede ekstra computer retur. I dag modtager jeg så en kreditnota på det fulde beløb med besked om at de vil overføre pengene til min bankkonto. Det er virkelig pænt af dem.
Så her står jeg, med en computer fuldt betalt af Computersalg. Jeg har prøvet at være en flink mand, men det må simpelthen være fordi det er jul at de insisterer på at jeg skal have en gratis computer. What is a man to do?

Jeg har betalt for en computer, får 2 tilsendt, sender 1 retur og får pengene retur for den ene jeg har betalt for. De er rare at handle med – jeg kan kun bakke op om deres kunde”service”!

Så meget besvær.

Jeg orker det ikke.

Update: Og så orker jeg det alligevel efter at Computersalg har sendt mig 2 flasker gin.

Jeg er så heldig at gå på en skole, der har en så fantastisk IT afdeling, at man bare må klappe i sine små fede engle hænder.

Netop som man troede det ikke kunne bliver værre, har man valgt at lade Studievejlederen, beder kendt som Mr. Hasselhoff, designe det nye intranet. Dette er bygget over Google, hvilket sikkert er ganske fint hvis man gider at sætte sig ind i det. GOOGLE, det er et søgeprogram, de skal sku ikke styre mit go’e gamle simple intranet. Jeg er konservativ og kan ikke lide ændringer. Google skal bruges som stavekontrol og til nøds til at se billeder og kort på. Nu vil Google sgu også til at lave deres egen vedvarende energi. Var der nogen der havde nævnt google i 70ÂŽerne, så havde folk sku forventet at man snakkede om skurken i en ny James Bond film.

Nå tilbage til sagen, altså at jeg ikke orker, det at jeg skal registreres som bruger jeg ved ikke hvor mange gange bare for at læse om det Lean Fordrag der er på torsdag. I protest har jeg selvfølgelig oprette under et af mine alteregoer og obskure e-mailadresser.

Selvom jeg skal indordne mig så bliver det ikke i mit eget navn. Det kan de glemme.

Der er sågar en messenger funktion på skolens nye intranet side, hvad regner de selv med………….. skal jeg chatte med lærerne, som alligevel hader systemet? BTW så ville jeg gerne tjatte til mange af lærerne…….., men det er en anden sag.

Den skole er en dødssejler. Endnu et BTW. har lige fundet ud af at jeg slet ikke er på holdet til det valgfag jeg sidder til pt. SUK.

Det eneste gode er da at der ligger 3 flasker gin i køleskabet.

Jeg orker ikke mere Licens nu – og nej det hjælper ikke at de omdøber det til Medielicens. Det er stadigvæk penge ud af min lomme, penge ud af min lomme for en service jeg aldrig har bedt om – og som jeg ikke ønsker!

Så jeg har afbestilt min antenne forening, har intet kabel, og ingen parabol. Min radio tuner aldrig ind på andet end the voice og Radio 2, som er reklame betalte. Og jeg fortrækker konsekvent tv2.dk(reklame finansieret) frem for dr.dk(Licens finansieret)

Det at jeg ikke gider se DR, DR2, hører radio eller noget som helts andet er selvfølgelig min skyld – og jeg har intet imod at nogle gerne vil se det. Man bør bare kunne skelne. Man bør havde mulighed for at melde sig til eller fra. Og jeg køber ikke den med det ikke kan lade sig gøre – selvfølgelig kan det det. Brugerbetaling på dr.dk, og tv-kanalerne ud igennem antenne foreningerne – Radiokanalerne kan ikke være dyre, og hvis de er, må man overveje at gøre dem selvfinansieret via reklamer – det er ikke rimelig at tvinge alle i landet til at betale for en vare de måske ikke vil have.

Lad mig lave en metafor for at beskrive hvor urimelig licensen er. Lad os forestille os at jeg er stor legofan, så jeg bygger et kæmpe legohus. Bagefter kommer så regningen – jeg tænker længe over hvad jeg skal gøre ved det, men kommer til sidst på en ide. Jeg køber en kasse øl, stiller den uden for min hoveddør ude på gange hvor mine naboer går forbi. Efter at kassen har stået der i en uge kan jeg så sende øl-regninger rundt til alle mine naboer på gangen fordi at de kunne have taget en øl. Uanset om de gjorde det eller ej skal de så betale.

Det er faktisk den logik DR bruger – og havde det så bare være tuborg, Guinness eller en anden god evt. eksotisk øl de stillede til fri afbenyttelse – men det er det jo ikke! Det er jo Slots øl de stiller ud – det er jo kun hvis der ikke er andet, at man gider ta’ det. For det er jo skidt! Øv hvor jeg ikke orker flere “Gaver” fra Kenneth Plummer!

Så står jeg midt i verdens centrum, New York, og skal hæve nogle kontanter, for at kunne fornøje mig endnu mere på ferien.

Men hvad fanden sker der? Jeg har glemt min pin-kode til mit Visakort. Efter 2 forgæves forsøg tænker jeg at jeg hellere må undgå at prøve mere – og heldigvis kan man langt de fleste steder i USA benytte plastickortet med en underskrift – så ferien er ikke slut endnu.

Hurtigt derefter ringer jeg til banken for at bestille et nyt kort. Jeg fortæller med det samme at jeg har glemt min pinkode, og den venlige, nærmest automatiske telefondame oplyser “Vi sender dig et nyt kort og du skal være opmærksom på, at du modtager en ny pinkode.”. NÅ OKAY, tak, jeg var lige blevet i tvivl.

Nu er der så gået et par ulidelige uger uden plasticpenge, og endelig har jeg fået mit kort. Da jeg modtager den nye pinkode, bruger jeg lidt tid på at lære mig selv den – og denne gang benytter jeg vitterligt den pinkodehusker, der følger med.

Så skal kortet i brug. På beløbet, tak. Men automaten skriver “Afvist: Forkert pin-kode”. Nej, nej nej! Jeg har fået den gamle kode tilbage i fingrene. 0 2 0 8. De første mange gange jeg har prøvet det nye kort, har jeg tastet forkert kode. Talkombinationen sidder fast i mine fingre. Og nu alt det besværlige med at få lært en ny pinkode.
Kan vi ikke snart få biometrisk ID? Det ryger jo ikke bare ud, når Jim ryger ind, så at sige.

Jeg orker det ikke.

Valgplakater er måske det mest spildte reklamemateriale overhovedet! De hænger i bunkevis langs de større veje – men til hvilken nytte? Bilister og andre trafikanter bør holde øjnene på vejen frem for at se på disse nyttesløse fotos. Det fortæller absolut intet om hvad en kandidat står for, men viser blot et foto af personen. Er det politik, det handler om, eller er det en skønhedskonkurrence?

Mette Madsen, som stiller op i Østjylland, er en fryd for øjet – i hvert fald på hendes valgplakat – det gælder også for Karen Jespersen, hvis man altså lige glemmer at hun er 20 år yngre på sin plakat: Hun ligner jo at hun knapt kunne komme ind på Speedbåden. Men partiet kunne begynde at sælge sig på sloganet “Venstre – vi har de bedste skanks“.

Det er et groft miljøsvineri. Aalborg Kommune har heldigvis arrangeret 56 plakatstandere, så plakatliderlige (misforstå mig endelig ikke!) politikere kunne blive eksponeret, hvis de virkelig ville – og sådan, at man kan fokusere på det væsentlige i en valgkamp: At præsentere sine mærkesager og argumentere fornuftigt for dem.

Kandidaterne burde bruge deres penge på ordentlig PR, men frem for alt, at få præsenteret deres politiske budskab. Alt andet orker jeg bare ikke!

Nej nu, nu orker jeg ikke flere kendte mennesker i dansk politik. En ting er at Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg bruger deres politisk kendte ansigter til at danne et nyt parti – det er fair nok. Men hvorfor kan de ikke bare stjæle nogle flere politiske mennesker, eller oprette et ungdomsparti som alle mulig andre. Nej det er ikke fint nok for Ny Alliance. Kandidaterne skal bringes som et brag midt i en ellers fredelig valgkamp René la Cour Sell, Lars Kolind, Jørgen Poulsen, osv. Og apropos Lars Kolind – Fyn som skattely ø? Ej come on, det orker jeg altså ikke engang at kommentere på.

Og nu vi er ved Ny Alliance – hvad så om 5 år, stadig (NY) Alliance? Min pointe er det var masser af andre muligheder – Midt alliancen, Social Koncervetisterne, eller hvad med Alliancen mod Dansk Folkeparti, hvis de overhovedet er mod DF, når Anders Fogh begynder at vifte Naser Khader med en Intergrationsminister-bil-billet. Gad vide om det overhovedet er muligt at få nogen form for konsensus ud af et partibestående at penge/magtliderlige erhvervsfolk?

Nå det er da altid noget at Ny alliance har (en form) for humor – for ellers havde de vel ikke lanceret den her slagsang – helt sikkert: “Hva’ så Naser, tid til balance – Ny Alliance” Det kan da kun være en joke – ellers så orker jeg det altså ikke!

I går blev det slået fast, at Joakim skal giftes med endnu et kvindemenneske fra et fjernt og fremmed land – og det er da vældig fint.

Men hvorfor er det, at forskellige opmærksomhedskrævende nobody’s skal udnytte denne begivenhed til at profilere sig selv? Hvorfor skal en talsmand fra førtidspensionistforening numero uno (bedre kendt som Royal Ungdom) optræde på TV2 News og udtale sig om royale ligegyldigheder? Så er kongeriget Danmark da bedre tjent med et 6 timer langt Breaking News-indslag om trafiksituationen på Vejle Fjord-broen.

Det er en syg, syg verden. Og jeg orker den ikke.

Jeg er hverken katolik eller retarderet, men der må fandeme være grænser! Sex er dejligt, sex er sundt, men som i så mange andre facetter af livet er der en gylden middelvej. Bare spørg Dalai Lama, den Henrik Qvortrup-lignende neger. Søndag eftermiddag, i selskab med min i øvrigt yderst usexede far, låner jeg de gamles internet, da mit eget ikke kører, fordi TDC – en virksomhed jeg overhovedet ikke orker! – efter en måned endnu ikke har sendt mit modem.

Jeg tager mit daglige nyhedsfix ved at surfe rundt på diverse nyhedssider (på nydansk: nyhedssites), og i den forbindelse falder jeg over Ekstra-Bladets forside, hvor den vamle skøge Synnyve Søe (det rimer, og det passer. Sig det 10 gange i træk ved fuldmåne, og du får et ekstra ben samt en stigning i indkomstskatten på 3,7 %! Meget mærkeligt, men sådan hænger det sammen) toner frem med overskriften: “Jeg har ikke fået sex i 8 år“. Hvor orker jeg dog ikke at høre om Anja Andersen 2’s sexliv. Man kan da ikke være mere ligeglad. Jeg orker det ikke!

Lad mig først gøre det klart, at jeg ikke taler om sort arbejde (For det orker jeg bestemt heller ikke).

Det er nok nemmest at lave en situationsbeskrivelse. I Matematisk Kantine har de et bredt udvalg af nærende kost (her kan nævnes at en stor andel af deres opskrifter indeholder margarine som primær ingrediens). Men når man så kommer gennem de uforholdsmæssigt lange køer, må man sande, at der skal betales for varen. Det kender vi jo alle.

Man nærmer sig kantinedamen som trykker hastigt på sit kasseapparat (i øvrigt hurtigere end de fleste matematikstuderende kan benytte deres lommeregner) – og når hun så siger et beløb, der aldrig svarer til hvad man har i småpenge, giver man hende lidt for mange penge (i vished om at både damen og jeg er enige om at der ikke er tale om drikkepenge). Hun skal så til at give mig mine byttepenge – så i samme øjeblik som hun finder mønterne i kassen, rækker jeg venligt hånden frem. MEN NEJ! Hun lægger dem ikke i min hånd, men i en brun, tilsnusket træskål, der ligner sløjdarbejde fra 3. klasse – enhver forælders julegaveønske #1.
Jeg får jo slidgigt og smitsomme sygdomme af den ubehagelige bevægelse det er at skulle dreje hånden 180°. Jeg orker det ikke!